Når man tænker på, hvor meget mad, ikke mindst kagebagning, fylder på stort set samtlige TV-kanaler, kan det undre, at der aldrig rigtig er blevet plads til programmer om vinen, som vi danskere sætter så meget pris på. Forklaringen er nok, at vinsnak meget hurtigt bliver en nørdet omgang teknik, krukkede smagsnoter og opremsning af fremmede drue- og stednavne.
For undertegnede har det således altid været klart, at vinen på en eller anden måde skulle garneres med noget lokkemad for at ryge ud over skærmen til masserne. Jeg havde forestillet mig, at en TV-kanal sikkert ville komme op med et program af typen, hvor en ung smuk kvindelig TV-vært i kraft af sin position af vinnovice kunne stille alle de »dumme« spørgsmål til en mere moden vinekspert. Lidt ligesom når kokken Adam Aamann i DR’s »Madmagasinet« skal hjælpe »Håndbold-Tina« Müller ud af hendes aversioner mod at spise alt, hvad der smager bittert og voksent.
Fogh som »dum blondine«
At »den dumme blondine« så skulle vise sig at være en 66-årig forhenværende NATO-generalsekretær og statsminister, havde jeg ikke lige set komme. Især fordi Anders Fogh Rasmussen ikke ligefrem har ry for være en bon vivant. Jeg husker stadig med hvilken afsky og foragt, den daværende statsminister udtalte ordet »frås« i – hvad jeg husker som – en grundlovstale i tiden omkring Brixtofte-sagen.
Men nu er han der altså på skærmen i form af en ældre og en anelse blødere Fogh, som tilsyneladende nyder at køre rundt i shorts gennem Europas klassiske vindistrikter sammen med vineksperten og DR-journalisten Morten Brink Iwersen i en DR2-serie på seks programmer kaldet »Europa i glasset«.
Konceptet er, at Brink Iwersen indvier Fogh i vinens mysterier, mens Fogh til gengæld inddrager Iwersen og alle os andre i Europas politiske situation, nu hvor unionen tydeligvis er under pres i en tid med stigende nationalisme, hvor folk gør oprør mod den politiske elite, som Fogh gang på gang udtrykker det.
Sagde nej til Bunga-Bunga
Jeg har svært ved at være uenig med Fogh og har heller ikke noget at sige Iwersens vinlektioner på, de er korrekte og helt udmærkede. Ligesom det er glimrende producenter, de to besøger, f.eks. har Egon Müller i Mosel, Szepsy i Ungarn og Burlotto i Barolo været med i de tre første programmer.
Og det er da også næsten hyggeligt at opleve Fogh på så meget slap line, som det nu engang lader sig gøre for manden. Vi får f.eks. at vide, at den forhenværende statsminister har været inviteret til Berlusconis legendariske bunga-bunga fester, men at han dog afslog.
Generelt forekommer det dog at være op af bakke at lære den pensionerede statsmand at smage vin. Når Iwersen begejstret taler om duft af gule mirabeller og kvæder, fatter Fogh selv ikke med det betragtelige snudeskaft langt nede i hvidvinsglasset, hvad den yngre vinnørd har gang i. Fogh vil meget hellere have en kop kraftig rødvin.
Politiken og vinen finder ikke sammen
Programmets egentlige problem er dog, at de to lag – vinen og politiken – aldrig rigtig kommer til at befrugte hinanden. Når Fogh spørger vinbønderne om deres syn på EU, får han i bedste fald et banalt svar (hvad forstår bønder sig på agurkesalat?). I værste fald, som i Ungarn, bliver han mødt af larmende tavshed. Vi kommer med andre ord slet ikke i dybden med det politiske.
Og når henholdvis Fogh, Iwersen og en lokal politiker som afslutning på hvert program skal stille med hver sin yndlingsvin, hvorefter en vinder skal kåres, hopper kæden helt af. Barolo bliver smagt mod lambrusco og sød tokaji mod tør rødvin – og seeren bliver desværre hverken klogere på vin eller Europapolitik.
Tredje del af Skål i Europa (Italien) genudsendes på DR2 søndag kl. 23.00, mens fjerde del (Frankrig) sendes 4.2 kl 22.00. Kan også streames på dr.dk.
