Hvad var din første instinktive tanke, da du hørte Sofie Lindes tale?
»Jeg tænkte, at hun gjorde det sindssygt skarpt og præcist, og det ville få opmærksomhed. Hvor meget opmærksomhed det endte med at få, havde jeg ingen idé om.«
Ja, for hvad har talen ændret?
»Jeg synes, den har ændret meget. Vi har fået flyttet debatten. Nu diskuterer vi ikke længere, om det er et problem. Vi er i stedet i gang med at rydde op på arbejdspladserne. Det var det, som Sofie Lindes tale gjorde. Udover at sætte refleksion og samtalen i gang i mediebranchen, så spredte det sig også til andre brancher og viste, at det er et større strukturelt og samfundsmæssigt problem.«
Hvad har det haft af betydning for din egen opførsel?
»Det fik mig til at reflektere over min egen rolle i den kultur, som har præget mediebranchen i så mange år. Jeg kunne se, at jeg var en del af kulturen. Forstået på den måde, at jeg bare havde accepteret hverdagssexisme. Det var så normalt for mig, at jeg næsten ikke så det som et problem, men når man ser det i det store perspektiv, så bliver man jo opmærksom på, at det er et problem. Især hvis det bliver så normalt, at vi dårligt nok forholder os til det. Desuden vil jeg i dag, hvis jeg er vidne til en noget, en krænkelse, sige fra over for det på en mere direkte måde. Det har det ændret for mig.«
Hvad er det gode ved metoo?
»Det geniale ved metoo, det er, at et hashtag har gjort det muligt at løfte blikket fra enkeltsager, hvilket er præcis den samme mekanisme vores støttebrev til Sofie Linde havde. Det giver ikke mening, at diskutere enkelttilfælde, men i stedet se på det store billede. Jeg har hele vejen igennem argumenteret for, at vi skal stoppe med at individualisere problemet, for så misser vi det store, vigtige perspektiv, at det er et generelt problem. Et problem, vi skal løse.«
Hvad er det store og vigtige billede?
»Det store og vigtige billede er for mig, og som er blevet tydeligt under anden bølge af #metoo, at det ikke blot handler om krænkelsesparate kvinder, som det tidligere lykkes kritikere at italesætte det som. Første skridt er at erkende det. Og så er det sindssygt vigtigt, at vi står sammen, for at hele debatten ikke skal lægges på den enkeltes skulder. Problemet ved denne debat er, at tonen kan blive så hård, at mange trækker sig. Det er en kæmpe udfordring for vores demokratiske samtale.«
Er der noget dårligt ved metoobevægelsen?
»Ja, generelt synes jeg, at #metoo-sager ikke egner sig til at blive diskuteret i offentligheden. For når alt kommer til alt, så er det kun de mennesker, som var til stede i den givne situation, som ved præcis, hvad der er sket. Men eksempler er vigtige for at forstå, hvad det handler om. Vi skal ikke hver især gøre os til dommer over, hvad der er rigtig og forkert i sager, hvor vi af gode grunde ikke kender alle detaljer og omstændigheder. Det må være op til den enkelte arbejdsplads at sørge for at grænserne er tydelige og bestemme, hvad konsekvenserne skal være, hvis de bliver overtrådt. Hvis alle har en holdning til en enkelt sag, så bliver det rigtig grimt for alle parter i sagen. Det synes jeg, vi skal holde os fra.«
Hvorfor?
»Det bringer ikke noget godt med sig. Det bliver mudderkastning og det graver grøfter. Det, synes jeg, er ødelæggende for den forandring, som vi alle sammen trænger til.«
Her et år efter, oplever du så, at der er kommet en kulturændring? Og på hvilken måde?
»Ja, det gør jeg. Jeg oplever, at der er kommet en ændring i den måde, vi taler om det på. Meget markant. Og det er fantastisk. Men selve kulturændringen. Den er stadig på vej, og det er noget som tager lang tid, da det er noget, vi alle skal forpligte os selv og hinanden på.«
Hvad tænker du er den største ulempe ved bevægelsen?
»Den største ulempe er når hele Danmark diskuterer enkelte sager. Det synes jeg ikke, sagerne egner sig til. Eksempler er gode, og det er godt, at folk går til deres arbejdsgiver med ting, de har oplevet. Der skal handles på det. Men den måde som medier og specielt sociale medier fungerer på, der forsvinder nuancerne nemt. Når nuancerne forsvinder, så bliver tonen grim.«
Nu er der gået et år siden Sofie Lindes tale og metoo-bevægelsen rigtig kom i gang i Danmark. Har du ændret holdning til metoo og bevægelsen?
»Nej, jeg har ikke ændret holdning til metoo. I 2017, hvor den første bølge af metoo ramte Danmark, talte jeg med nogle kollegaer om, hvorvidt vi selv skulle bringe noget på banen. De sager, der kom frem i 2017, og særligt fra USA, var bare ekstremt alvorlige og jeg følte personligt, at det ville være respektløst over for de kvinder at begynde at tale om det, jeg kalder for hverdagssexisme. Men da Sofie Linde stillede sig op på scenen og fortalte sin historie, fik hun så meget modstand, at jeg fik nok. Der tænkte jeg, at vi blev nødt til at være flere for at flytte debatten videre til det næste og vigtige spørgsmål: hvad gør vi ved problemet?«
Hvad håber du på, at bevægelsen får af betydning for fremtidens generationer?
»Jeg tror, at fremtidige generationer vil vide, at der skete noget i 2020, som har positive konsekvenser for ligestillingsudvikilingen. Samtidig tror jeg også, at fremtidige generationer kommer til at tage nogle andre kampe. Jeg ved ikke, hvad det bliver, men vi bliver heldigvis klogere og mere opmærksomme på de blindspots og strukturer, som vi ikke er bevidste om i os selv. Det kræver hårdt og vedholdende arbejde. Det gør det også i forhold til metoo. Og det arbejde er vi i gang med nu.«
