Mads Christensen: Lad os hylde privatbilismen, inden det nye røde flertal stjæler vores køreglæde

I lørdags havde jeg den udsøgte fornøjelse at køre en god vens Ferrari hjem fra Italien. 1.570 kilometer på 13 timer, oh fryd, oh skønne glæde! Denne fabelagtige dannelsesrejse gav mig rig lejlighed til at fundere over bilens åbenlyse herlighed, og således følger her en hyldest til privatbilismen.

Mads Barner-Christensen. Mads Christensen

Æren for automobilen i sin nuværende form, altså fire hjul og en motor, bør tilskrives tyskeren Carl Benz, som 29. januar 1886 får godkendt sin Benz-Patent Motorwagen (faktisk havde Benz’ første bil kun tre hjul, men lad det nu ligge). Bilen har siden udviklet sig fra at være et teknologisk kuriosum og et Spielzeug for velhavere til at være allemandseje og et fuldstændig fundamentalt element i almindelige menneskers afvikling af hverdagen.

Prognoserne er soleklare i alle verdens markeder: Når almindelige mennesker får penge på lommen, så køber de en bil. Der menes at være cirka 950.000.000 biler på verdens veje i dag, og alle fremskrivninger peger på to milliarder i 2050. Privatbilismen er af indlysende grunde en dundrende succes i alle hjørner af eksistensen.