Mads Christensen: »Jeg er sejler, og det er du måske også - du ved det bare ikke endnu«

Danskerne har stolte traditioner på vandet - som vikinger, i containerskibe, som lystsejlere og i kajak. De fleste kan få meget mere glæde af lidt tid på vandet, end de aner, skriver Mads Christensen.

Mads Barner-Christensen. Mads Christensen

Sommeren er over os, og netop nu stiger vandtemperaturerne omkring os måleligt fra dag til dag. Fra at være forbeholdt benhårde vinterbadere frister soppeturen nu de fleste. Vi har i måneder talt om vinden som vores fjende i begreber som chill-faktor og nedkølinger, men nu oplever vi den som en forfriskende brise, luft i skørterne og flagrend i håret.

Og så er det, at trangen til at komme på vandet atter melder sig. Der er i de mange danske havne netop nu en summen af liv og glade dage, og få er mere begejstrede end jeg. Jeg er nemlig sejler, og dagens klumme handler om, at jeg tror, du måske også er det …. du ved det bare ikke endnu.