På bordet står en rød flamingo i en snekugle. I loftet hænger en hummertejne og på væggen over min medspisers hoved kæmper et grisehoved, et kronhjortegevir, redningskransen fra kutteren Tina Marlene samt to malerier af fuldriggere om pladsen. Velkommen til havnen i Vesterø på Læsø, hvor VesterØl holder til i Fiskeindustriens gamle frysehus.
Fryserummet gemmer sig stadig et sted bag fuldriggere og dyrehoveder, men den vestvendte væg er revet ned og erstattet med udsigt til solnedgang over Kattegat, umage borde og stole til små 30 personer og så i den modsatte ende et topmoderne køkken, der gør VesterØls noget underspillede beskrivelse af sig selv som »øl-, vin- og spisebar« til skamme. For ganske vist brygger man sin egen øl og serverer naturvin til forbipasserende ude på aftensolterrassen, men det er maden, der i stedets blot toårige levetid har skabt VesterØls navn. Og det i en sådan grad, at det efterhånden er ligeså svært at få bord her som på Noma eller Alchemist.
