Lone Scherfig: »Hvis ikke jeg var så nervøs, ville det være festligt«

I dag åbner filmfestivalen i Berlin, der for en første gang nogensinde bliver indledt af et danskinstrueret værk. Med »The Kindness of Strangers« har Lone Scherfig lavet en film om de fremmede, vi bliver nødt til at læne os op ad, når det offentlige system svigter.

»Det budskab, der ligger i filmen, handler om det håb, at der findes i at andre, ukendte mennesker kan vise dig næstekærlighed. Når man ingen har, har man de fremmede,« siger Lone Scherfig, der åbner den aktuelle filmfestival i Berlin med sin nyeste film
»Det budskab, der ligger i filmen, handler om det håb, at der findes i at andre, ukendte mennesker kan vise dig næstekærlighed. Når man ingen har, har man de fremmede,« siger Lone Scherfig, der åbner den aktuelle filmfestival i Berlin med sin nyeste film »The Kindness of Strangers« Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

»The Kindness of Strangers« er et nedslag i hverdagen hos en gruppe mennesker i New York, der allesammen befinder sig et skrøbeligt sted i livet. Som filmen skrider frem, bliver deres skæbner vævet sammen. Det er den første danske film nogensinde, som får æren af at åbne Berlin Film Festival, der er en af Europas største og vigtigste.

Berlingske har spurgt filmens instruktør, Lone Scherfig, hvordan det føles at få tildelt så stor en ære.
»Hvis ikke jeg var så nervøs, ville det være festligt. Derudover tænker jeg, at filmen er blevet udvalgt, fordi den forener det lyse med det mørke. Det triste bliver balanceret af noget komisk, som vi jo gør i det Danmark. Det betyder, at filmen er politisk nok til at komme med på Berlinalen, der har en tradition for at vægte det politiske, men samtidig underholdende nok til, at folk får en festlig aften. Jeg håber virkelig, at filmen kan formulere nogle af de budskaber, som hurtigt bliver lidt vamle, når man siger dem med ord«.

Hvilke budskaber tænker du på?
»At vi altid er alene i nødens stund, men at vi er omgivet af fremmede, der kan hjælpe os. På den måde er filmen også et tidsbillede af en verden, hvor vi er utrolige afhængige af hinanden, fordi staten ikke slår til. Mange af filmens personer er alene. De refererer aldrig til deres familie, og man er aldrig hjemme hos dem. Det budskab, der ligger i filmen, handler om det håb, der findes i, at andre, ukendte mennesker kan vise dig næstekærlighed. Når man ingen har, har man de fremmede. I den forstand mener jeg, at filmen taler direkte ind i en agenda om uro og bekymring for verden, som fylder stadig mere for vores tid«.

Hvordan kan det være, at du har haft lyst til at lave sådan en politisk film?
»På en måde er alle film jo politiske, fordi de kommenterer på deres samtid, men det er klart, at denne er mere konkret i forhold til virkeligheden. Det er ikke en film om dysfunktionelle mennesker, men om folk, der gerne vil være ordentlige, selvom de har mistet synlighed i samfundet. Først når de bliver set af andre, lever de. Jeg føler faktisk, at vi lever i ret fortvivlende tider, og derfor var jeg næsten forpligtet til at lave en politisk film«.

»Det budskab, der ligger i filmen, handler om det håb, at der findes i at andre, ukendte mennesker kan vise dig næstekærlighed. Når man ingen har, har man de fremmede. «


Filmen er lavet med internationale skuespillere og foregår i New York. Kunne du have lavet den i København?
»Hvis man havde lavet den i Danmark, var det blevet en blidere film, hvor man malede med en tyndere pensel, og den har jeg måske i virkeligheden lavet. I New York er der nogle ekstreme sammenstød mellem det glamourøse og det sølle indenfor den samme husblok. På en måde er det som om, at filmen altid har boet i New York. Det er også her, du finder de folk, der lever fra lønseddel til lønseddel, og som står med nogle meget konkrete problemer, hvis de mister deres arbejde. I USA er hjemløshed en meget konkret og alvorlig trussel.«

Alligevel har du valgt at fylde filmen med danske skuespillere. Esben Smed spiller en større rolle, Nicolaj Kopernikus er med, og pludselig ser man Martin Buch.
»I det hele taget er rollebesætningen meget international, men jeg er med på, at man - med danske øjne - vil sidde og tænke »Gud, det er Martin Buch«. Det er ligesom, når man rejser ud i verden og hører nogle, der taler dansk. Så føler man næsten, at man har mødt en ven. Men valget af skuespillere er bare et udtryk for, at jeg synes, at de er gode, og at det er længe siden, at jeg har arbejdet med danske skuespillere.«

Du laver internationale film og åbner internationale festivaler. Orienterer du dig overhovedet mod dansk film længere?
»Jeg håber, at jeg laver den næste film i Danmark, men jeg må indrømme, at det er ret attraktivt at arbejde med større budgetter i lande, hvor grundstoffet er mere dramatisk. Og så kan jeg virkelig godt lide at filme arkitektur, jeg ikke kender. At se nye steder med filmen. Men jeg holder bestemt øje med, hvad der sker i dansk film, og jeg synes, at biograferne er fuld af beviser for, at det går rigtig godt«.

»The Kindness of Strangers« har dansk biografpremiere senere på året.