»Jeg svært ved at se, at det skulle være et brud med armslængdeprincippet,« siger medieforsker Lars Kabel fra medieskolen DMJX om nyt forslag fra regeringen.
Hvis regeringens nye medieudspil bliver til virkelighed, skal Danmark have en såkaldt medieombudsmand.
Mens Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, ikke »får en god fornemmelse« ved en øget statslig kontrol, er Jannie Møller Hartley, der er lektor i journalistik ved Roskilde Universitet, anderledes positivt stemt over for forslaget.
»Det er den samme debat, der dukker op, hver gang man udtaler et behov for yderligere regulering. Der var også en evindelig lang diskussion om, hvem der skulle bestemme i Pressenævnet,« siger Jannie Møller Hartley.
Hun mener ikke, at Pressenævnet længere kan følge med den medievirkelighed, der er nu, og at det er et problem, at nævnet ikke tager sager op på eget initiativ. Pressenævnet er mediernes egen vagthund.
»Derudover er der en kæmpe gråzone med youtubere og influencere, som man i dag kun kan klage over via den almindelige ombudsmand eller ved at gå rettens vej,« siger Jannie Møller Hartley.
Medieombudsmanden skal ifølge udspillet kunne undersøge sager på eget initiativ og »bidrage til god publicistisk praksis gennem meningsdannelse, medieetisk debat og initiativer,« lyder det i udspillet, der blev præsenteret af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag.
Lars Kabel, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, er tilfreds med, at der i regeringens udspil er lagt op til såkaldt platformsneutralitet. I tidligere ordninger har der været fokus på tekstbaserede medier.
»Udspillet repræsenterer et brud med det, sådan så lyd, video og podcasts bliver ligestillet med tekstbårne medier – både hvad angår mediestøtte og en eventuel kontrolinstans,« siger Lars Kabel.
Lars Kabel mener ikke, at en eventuel ombudsmand vil føre til øget statslig kontrol med, hvad etablerede medier kan og må skrive. Hvis en sådan instans forvaltes, som ombudsmandsinstitutionen er tænkt, er det ikke et angreb på mediers uafhængighed, men et forsvar for dem, som måtte komme i klemme af eksempelvis fejlagtige oplysninger, mener han.
»Som uafhængig læser af de oplæg og forslag, har jeg svært ved at se, at det skulle være et brud med armslængdeprincippet. Grundlæggende er en ombudsmandsfunktion en god ting – hvorfor vi også har den i forhold til Folketinget og sundhed, eksempelvis,« siger Lars Kabel.
Lars Kabel mener dog, at det er vigtigt, at medierne inddrages i at vælge den person, der skulle være ombudsmand, og at der defineres gode regler for, hvordan ombudsmandsinstitutionen skal fungere.
»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om medieombudsmanden skal indføres eller ej, men jeg kan godt se baggrunden for, at regeringen foreslår det: Hensyn til beskyttelsen af folk, der omtales, og håndhævning af regler med videre,« siger Lars Kabel.
Ekstra Bladet kunne på baggrund af kilder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fortælle, at FE vurderede, at Syrien-børnene kunne blive til fare for Danmark, hvis ikke man hentede dem hjem. Det stod i modsætning til, hvad regeringen havde udtalt om sagen. Hvis en eventuel medieombudsmand mente, at en sådan historie var ulovlig, og kunne bremse publiceringen af artiklen, ville det da ikke være censur?
»Nej. Der står i Grundloven, at der aldrig igen må indføres censur, men at man stadig står til ansvar for domstolene. Hvis der i loven står, at man ikke må viderebringe oplysninger fra efterretningstjenesten, er det derfor ikke censur. Udover det, er jeg fuldstændig enig med dig i sagen om børnene, men det her er politik og ikke jura.«
Jura er vel også politik – eller i hvert fald et resultat af politik?
»Njarh, kun i et vist omfang,« svarer Lars Kabel med et grin.
Der er ifølge Jannie Møller Hartley tale om en såkaldt infodemic (pandemi af information), hvor befolkningen bombarderes med informationer, hvor mange ikke kan gennemskue, hvilke af informationerne der er korrekte.
Derfor, mener Jannie Møller Hartley, vil den foreslåede medieombudsmand, og de forsøg på øget kontrol med sociale medier og techgiganter, der er med i udspillet, især skulle dæmme op for misinformation fra andre end de etablerede medier.
»Hvis de etablerede medier har rent mel i posen, har de jo ikke noget at være bange for,« siger lektoren.
Det argument er også brugt i overvågningsdebatten. Altså, hvis man har rent mel i posen, skal man eksempelvis ikke være bange for, at staten læser ens private post. Hvad mener du om det?
»Det her handler jo ikke om overvågning. Jeg tror ikke, at andre virksomheder føler sig overvåget af ombudsmanden, som i dag er alene om at tage alle former for sager. Så hvis man kunne styrke det med en særlig medieombudsmand, ville det da være positivt.«
Jannie Møller Hartley har for nylig været medforfatter på et forskningsprojekt om konspirationsteoriers udbredelse. Der viste det sig, at konspirationsteorier spredes, når de omtales i etablerede medier, selvom omtalen eksempelvis handler om, at der er tale om misinformation.
»Man kan se, at når man nævner, at noget er misinformation, kommer det ud til vildt mange mennesker – og hvis de mennesker allerede er særligt mistænksomme over for eksempelvis vacciner eller myndigheder, vil de alligevel tage den misinformation til sig,« siger Jannie Møller Hartley.
Derfor ser hun også positivt på, at der i regeringens udspil er megen fokus på hastigheden af spredningen af misinformation på sociale medier, og hvordan man begrænser den.
