Ti dage før jul trak Kirsten Langkilde sig som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Det skete i kølvandet på sagen, hvor institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld i november stjal og skubbede en buste af Frederik 5. i Københavns havn. Kulturministeriet skrev samme dag i en pressemeddelelse, at der er behov for nye kræfter til at løse udfordringerne på Kunstakademiets Billedkunstskoler.
Sidste år var det Vinca Wiedemann, der måtte trække sig som rektor på Den Danske Filmskole. Det skete efter en længerevarende konflikt om nye studieordninger og studerendes blokade af Filmskolen med krav om rektors afgang.
Det særlige ved de statslige kunstneriske uddannelser er, at de ikke har bestyrelser, men er direkte underlagt kulturministeriet. Det betyder, at det er kulturministeren, der udpeger rektor. Begge sager er derfor blevet et politisk problem for den siddende kulturminister, der er blevet personligt involveret i konflikterne.
Hvad er argumentet for ikke at indføre bestyrelser på de øvrige kunstneriske uddannelser?Lasse Marker
Joy Mogensen (S) måtte således tidligere på året forsvare et gyldent håndtryk på 1,3 millioner kroner til Vinca Wiedemann, ligesom det ikke ser godt ud for kulturministeren, at Filmskolen efter et år fortsat ikke har fundet en ny rektor. På samme måde må Joy Mogensen nu frygte, at det kan blive svært at rekruttere en ny rektor til Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Det drøftes i øjeblikket, om man for at undgå lignende sager i fremtiden bør etablere bestyrelser på de syv uddannelser under Kulturministeriet: Det Kongelige Danske Kunstakademi, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole samt musikkonservatorierne i København, Odense og Aarhus.
Det vil skabe en distance, så kulturministeren fremover ikke vil blive personligt involveret i skodsager. Det vil derfor være den oplagte anbefaling fra kulturministerens særlige rådgiver, Kasper Fogh Hansen. Men det vil også være den naturlige konsekvens af de sidste ti års kulturpolitik.
Siden Kulturministeriets anbefalinger om »God ledelse af selvejende kulturinstitutioner« fra 2011 har det således været et politisk ønske at professionalisere landets kulturinstitutioner, herunder bestyrelser.
Flere kunstneriske uddannelser har allerede i dag bestyrelser. Det gælder for eksempel Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Forfatterskolen og Designskolen. Hvad er argumentet for ikke at indføre bestyrelser på de øvrige kunstneriske uddannelser?
Kigger man bredere på kulturlivet, rejser ovenstående debat endnu et spørgsmål. Er tiden inde til også at etablere bestyrelser på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet?
Det Kongelige Teater, har haft en bestyrelse siden 1992, og det kan derfor virke som en anakronisme, at de to nationale museer ikke har. I 2016 fik det daværende kulturminister Bertel Haarder (V) til at etablerede to nye museumsråd, der skulle sikre kvalificeret sparring og rådgivning til museumsledelserne. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud?
