Kunstmuseer satte publikumsrekord: »Kulturen er jo limen, der binder os sammen«

Med Statens Museum for Kunst som markant undtagelse blev 2018 et godt år for de store kunstmuseer. »Museerne er generelt blevet meget mere bevidste om deres ansvar for den kulturelle udvikling i Danmark,« siger Arkens direktør, Christian Gether.

Temaudstillingen Månen var med til at give kunstmuseet Louisiana rekordbesøg i 2018, hvor 755.500 gæster besøgte museet. 2018 var også året, hvor Louisiana kunne fejre 60 års jubilæum. Kim Hansen

2018 blev et godt år for en række af de store kunstmuseer i København og omegn. Både Glyptoteket og Louisiana kan melde om publikumsrekord, mens Arken og Den Hirschsprungske Samling ligeledes har haft pæn fremgang. Undtagelsen er Statens Museum for Kunst, der kom ud af året med et besøgstal på knap 310.000 – en tilbagegang på ca. 25.000 i forhold til 2017.

»Vi har haft en periode med flere store omlægninger, og det kan mærkes,« siger direktør Mikkel Bogh. »Vi indførte entré til de faste samlinger i 2016, og det skal folk have tid til at vænne sig til. Og så har vi haft flere ombygninger. Vi har blandt andet lavet ny café og ny museumsbutik og udskiftet museets klimaanlæg, hvilket har betydet, at store dele af vores udstillinger har været lukket for publikum i 2018. Nedgangen i besøgstal er forventet. Vi har brugt året på at skabe nødvendige forandringer for at kunne give en bedre museumsoplevelse fremover.«

Målsætningen er at nå op på ca. 500.000 gæster i 2021. Og det mål skal bl.a. nås ved at satse på udstillinger med en bredere appel, forklarer Mikkel Bogh.

Det er en vigtig del af museets strategi at øge besøgstallet i de kommende år. Vi har derfor programlagt store særudstillinger, som vi regner med har en bred appel.

»Det er en vigtig del af museets strategi at øge besøgstallet i de kommende år. Vi har derfor programlagt store særudstillinger, som vi regner med har en bred appel. For eksempel har vi en guldalderudstilling på programmet til efteråret, og året efter har vi Anna Ancher. Desuden skal vi have et endnu større fokus på vores permanente samling. Vi skal gøre mere for at synliggøre alle de mesterværker, vi har i huset,« siger han.

Samfundsansvar

De to museer for moderne kunst, Louisiana og Arken, kan til gengæld begge se tilbage på et solidt 2018. Louisiana har fejret sit 60 års jubilæum med det største besøgstal nogensinde, 755.500 gæster til bl.a. Picasso, Gabriele Münter og en stor temaudstilling om Månen foruden koncerter, litteraturfestival m.m. Mens Arken – med van Gogh-udstillingen som det store trækplater – nåede op på 410.000 mod 350.000 året før.

»Høje besøgstal fortæller, at vi som museer og kulturinstitutioner faktisk betyder noget for rigtig mange mennesker,« siger Louisianas økonomidirektør, Carsten Skjøt. »Vi lever i en verden, der ikke bliver mindre kompleks i disse år, og når alting er i skred, søger vi nogle grundlæggende værdier, som museerne er rigtig gode til at formidle. Kulturen er jo limen, der binder os sammen som mennesker.«

Store navne som van Gogh, Picasso, Jorn og Willumsen er de »blockbustere«, der ifølge kunstmuseet Arkens direktør, Christian Gether, skal lære folk at gå på museum. Arken havde i 2018 – netop med van Gogh som trækplaster, her »Sædemanden« fra 1888 – 410.000 besøgende.

Også Arkens direktør, Christian Gether, mener, at museernes publikumsucces ikke mindst skal findes i den rolle, de påtager sig i samfundet.

»Arken er jo i en helt særlig situation, fordi vi ligger i et område, hvor der ikke er så stor tradition for kulturforbrug. Derfor løser vi en særligt kulturformidlende opgave, hvor vi også rykker ud af museets rammer og laver udstillinger i f.eks. Rødovre Centrum, Ishøj Centret, ungdomsklubber og på plejehjem. Og det gør selvfølgelig også, at flere kommer og besøger os på museet,« siger han.

Han ser en trend i, at museerne i højere grad satser på de store »blockbustere« som Jorn, Willumsen, Picasso eller van Gogh.

Vi lever i en verden, der ikke bliver mindre kompleks i disse år, og når alting er i skred, søger vi nogle grundlæggende værdier, som museerne er rigtig gode til at formidle.

»Det er vi nødt til for at trække folk ind og gøre dem vant til at gå på museum,« siger han. »Men museerne er også generelt blevet meget mere bevidste om deres ansvar for den kulturelle udvikling i Danmark. At vi skal tage udgangspunkt i den virkelighed, vores besøgende befinder sig i. Og at vi er her for at give indsigt og fordybelse i kunsten – for dermed at gøre folk bedre til at forstå deres eget liv.«

Til romersk festmiddag

Ligesom Louisiana kan Glyptoteket også se tilbage på et 2018 med publikumsrekord. 448.934 gæster – det højeste besøgstal i museets 121-årige historie og næsten 39.000 flere end året før.

Museet præsenterede i årets løb tre store særudstillinger, »Farao. Magtens ansigt«, »Beriget & Beruset« og »Odilon Redon. Into the Dream«, der hver især trak mange gæster. Men direktør Christina Buhl Andersen tilskriver også museets nye formidlingsstrategi, hvor værkerne suppleres med fortællinger og musik, en vigtig del af æren. F.eks. kunne man via et lydspor i »Beriget & Beruset« deltage i en romersk festmiddag. Desuden har museet haft et tætpakket aktivitetsprogram, hvor kunstnere, samfundsdebattører, videnskabsfolk og musikere har sat både udstillinger og museets egne samlinger i perspektiv.

»Det handler om at finde og fremhæve de originale vinkler, der kan aktualisere kunsten og kulturen,« siger hun.

Med kun knap 30.000 besøgende – helt nøjagtig 29.564 – er Den Hirschsprungske Samling en ren Benjamin i selskab med de øvrige kunstmuseer. Men museumsdirektør Gertrud Oelsner kan alligevel glæde sig over et ret fantastisk 2018. Dels arvede museet et vigtigt Hammershøi-maleri, dels er besøgstallet steget med 10,5 procent i forhold til året før – og 18 procent i forhold til 2016.

Ikke mindst glæder hun sig over, at andelen af unge under 18 år steg med næsten 30 procent.

»Det skyldes formentlig, at vi har prøvet nogle nye formidlingstiltag af, bl.a. en radiobiograf og en podcast,« siger hun. »Det er dejligt, at vi finder vej ud til nye publikumsgrupper, som gerne skulle blive vores kernegæster om nogle år.«