Kulturkommentar: Selvfølgelig skal Blixen have penge – men ikke ud fra Engel-Schmidts argumenter

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) jubler over, at han har fundet penge til Karen Blixen Museum på finansloven. Men de argumenter, han bruger, handler mere om tiden end om Karen Blixen.

Karen Blixen og hendes forfatterskab fortsætter med at fascinere. Her filmes den litterære verdensstjerne i New York i 1959. Ukendt

Det gik ikke så godt for Karen Blixen Museum.

Ganske vist havde den selvejende institution fået en midlertidig bevilling i forbindelse med finansloven for fire år siden. Men den tidligere regering ville hellere bruge pengene på noget andet. Og dermed stod museet, der har til huse i Karen Blixens gamle bolig, Rungstedlund, foran en smådesperat situation med manglende midler til at drive museet videre for.