Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?
»Det mærkelige er, at København jo er verdens fedeste by. Der mangler ikke noget, vi har det hele og i en målestok, hvor vi kan nå rundt til tingene. Vi har kultur, natklubber, gode boliger, fornuftig politik. Det eneste er, at vi godt kan bede om noget bedre vejr. Måske vi kunne have noget mere kunstudsmykning og flere skulpturer i byrummet. Men hvis jeg sammenligner med andre storbyer, jeg har besøgt, så synes jeg, at København har det hele. Vi glemmer, hvor spændende en by det er. Byer som Hamburg har slet ikke det samme, det er blevet så dyrt og fint. Det er kedeligt og forudsigeligt, når der slet ikke er nogen sprækker i lakken, hvor livet kan stråle ud. København er et Miniberlin eller -paris.«