Vi lever i vrøvlets tidsalder, og corona har ikke gjort det bedre. Kloden rundt har millioner af mennesker isoleret sig med en internetforbindelse i et perfekt miljø for konspirationsteorier.
Coronavirussen er skabt i et laboratorium af kineserne. Det kan også være medicinalindustrien, der står bag, med en bagtanke om at tvangsvaccinere hele befolkningen. Eller også er covid-19 en politisk opfindelse, som politikerne kan bruge til at fjerne borgernes rettigheder og indføre mere overvågning.
Jeg er klar over, at vi mennesker har ret til alverdens overbevisninger. Men der er i disse år tale om en tydelig anti-epistemologisk tendens, hvor vi vender os fra ekspertise, og hvor synspunkter ikke kommer fra data og rationel fornuft, men vokser frem som spektakulære synsninger.
I USA hersker teorien om den dybe stat og forestillingen om, at der eksisterer en gruppe af højtplacerede bureaukrater i Washington D.C., der i al hemmelighed træffer og udfører betydningsfulde beslutninger uden at fortælle om det til nogen.
Eller endnu mere gakket konspirationsteorien QAnon, der tror på, at verden styres af en satanistisk pædofiliring, der tapper livsforlængende stoffer fra børns blod. Donald Trump er den eneste, der kan stoppe dem.
Modstanden mod vacciner er en særlig vinkel, også i Danmark. Den har betydet, at mange forældre nægter at lade deres børn vaccinere som led i børnevaccinationsprogrammet, ligesom den har fået et betydelige antal kendisser til at stille spørgsmål ved sikkerheden ved vacciner.
Som da den tidligere S.O.A.P.-sangerinde Saszeline Dreyer offentligt ventilerede teorien om, at Microsoft-grundlæggeren Bill Gates ønsker at komme en mikrochip i covid-19-vaccinen, så han og andre kan kontrollere verdens befolkning.
Så hvor kommer det fra, vrøvlet?
Jeg tror, at der er i hvert fald tre kilder, som i disse år får lov til flyde ret frit.
Den første er den efterhånden almindelige opfattelse, at standpunkter »bare« er noget, man vælger frit, for det har man lov til. Som Renata Salecl skriver i »Tyranny of Choice« betyder fraværet af almindelig dannelse og autoritetstro, at rigtigt mange mennesker finder identitet og synspunkter som tilfældige varer på et loppemarked.
Hvad stiller man op i vrøvlets tidsalder? Man dyrker det, som vi – i sammenligning med USA – er rigtigt gode til i Danmark.
Forklaring nr. 2 er – for nogles vedkommende – følelsen af vrede. Vreden er en stærk følelse, og hvis den plejes og trives, er den uden tvivl brændstoffet for rigtigt mange af forestillingerne om, at både magthavere og minoriteter skal ned med nakken.
Og så er der fælleskabet som forklaring nr. 3. Kan det tænkes, at nogle finder både venner og mening i de gale fællesskaber? En kreds af fortrolige i den webbaserede kamp mod tyranniet?
Det handler med andre ord om følelser, om outsiderens vrede og behov for fællesskab. Og når det er tilfældet, ja, så hjælper det meget lidt at besvare alt vrøvlet med data og evidens.
Trumps vælgere var immune, nøjagtigt lige som vaccinemodstanderne i høj grad er vaccinerede mod at tro på nogen som helst informationer fra sundhedsvæsenets eksperter og autoriteter.
Så hvad stiller man op i vrøvlets tidsalder? Man dyrker det, som vi – i sammenligning med USA – er rigtigt gode til i Danmark. At søge mod det fælles, inkluderende samfund. At undgå ekstremerne. At tale med hinanden.
