Københavnersnuden: Skal vi ikke få tændt for den boblemaskine?
Hvad nu hvis coronaen er kommet for at blive? Hvem har de kreative bud på hvordan et coronakulturliv ser ud?

Hvad nu hvis coronaen er kommet for at blive? Hvem har de kreative bud på hvordan et coronakulturliv ser ud?

Kulturlivet er hårdt ramt af coronaen, det har vi efterhånden fundet ud af. Da først chokket og vantroen var fordampet, og vi begyndte at kigge på hinanden og ind i en langvarig karantæne, blev det hurtigt klart, at kulturlivet ville blive hårdt ramt af et lockdown.
Både de store institutioner og de små musik- og udstillingssteder kører på en lillebitte økonomi, har ikke opsparede ressourcer og er stort set alle afhængige af en daglig omsætning.