Københavnersnuden: Lys og luft er nødvendige elementer i den smittefri by

Den tætte by skaber liv, men i 1853 var den også livsfarlig.

Afstand mellem husene, masser af lys og luft, grønne midterrabatter og kun to etager var opskriften, da Lægeforeningen i 1853 byggede boliger til »de ubemidlede klasser«. Jan Jørgensen

I disse tider holder jeg generelt københavnersnuden for mig selv, men derfor bliver København jo liggende i hele sin sammenfiltrede herlighed.

Her i coronavirussens tid kan man ikke lade være med at tænke over det faktum, at det var en anden epidemi, der gav startskuddet til det moderne København. Den store koleraepidemi i 1853 tog livet af næsten 5.000 af byens 130.000 borgere og gjorde det klart for alle myndigheder, at den konservative insisteren på, at København skulle blive bag sine volde, ikke duede mere.