Postcoronaoplukningen fortsætter succesfuldt ud over landet, og nu, da sommeren ser ud til at være kommet, er det tydeligt, at københavnerne er godt og grundigt trætte af isolation og hjemmesysler.
I hvert fald har byen i den seneste uges tid sydet af aktivitet helt som i gamle dage. Så meget endda, at politiet har måttet lukke det enormt populære havnebad i Århusgadekvarteret for andet end svømning. Nok noget, beboerne derude er glade for. Man kan forestille sig, at kajkantsboligernes ejermænd og -kvinder i Nordhavn er blandt de få mennesker, der håber, at coronaens afstandskrav vil gælde for evigt.
Del: