Københavnersnuden: Engang mente man faktisk noget med det almene byggeri
Bellahøjhusene var milepæle, da de blev bygget. De er stadig i dag noget af det bedste i byen.

Bellahøjhusene var milepæle, da de blev bygget. De er stadig i dag noget af det bedste i byen.

I årene lige efter Anden Verdenskrig var der stor boligmangel i København. Samtidig var tiden moden til de nye tider. Anden Verdenskrigs absurde ødelæggeleser fik alle til at drømme om en ny verden: en renere, mere venlig og mere social verden.
I København gik de store almene boligselskaber i gang med at virkeliggøre nogle af de mange tanker og drømme, og allerede i 1944 udskrev et af dem en konkurrence om en ny og moderne bebyggelse i et af kommunens nyerhvervede områder nordvest for København. »Bellahøj« kaldte man stedet, efter en gård, der lå på markerne derude – højt over København, tæt på Utterslev Mose.