Københavnersnuden: Kan vi få lidt mere Dan Turèll på Dan Turèll, tak?
Den genåbnede yndlingscafé rammer musikken helt rent, men fejler, når det gælder ham, der lagde navn til.

Den genåbnede yndlingscafé rammer musikken helt rent, men fejler, når det gælder ham, der lagde navn til.

Det er ganske vist: Dan Turèll er genopstået! Altså ikke den alt for tidligt afdøde digter, men værtshuset af samme navn, som mellem 1977 og 1997 sådan cirka var et fuldstændig uomgængeligt vandingshul i Kongens København.
Vi aftalte det specifikt, hvis vi skulle mødes andre steder end i de røde nappasæder, mellem de Ricard-gule vægge under digteren Dan Turélls neonkontrafej i loftet.
Historien har til overflod været fortalt i pressen i det seneste par uger: Sidst i 70erne, da der stort set kun fandtes gammeldags brune værtshuse i København, åbnede en gruppe frankofile (livs)kunstnere først Café Sommersko og kort efter Dan Turèll.