Kim Kardashians far var armensk amerikaner, og hendes mor, Kris Jenner, har europæiske rødder. Og lige præcis derfor får den amerikanske kendis nu verbale tæsk på sociale medier.
I et photoshoot for det amerikanske magasin 7HOLLYWOOD har Kim Kardashian ifølge internetbrugere mørkere hud, end hun plejer. Dermed har hun begået en af nutidens helt store synder: Hun blackfacer og snylter dermed på sorte menneskers kultur. Det er i alt fald dommen på de sociale medier.
»Hold op med at prøve på at gøre din hud mørk, hvide pige,« lyder en af anklagerne mod Kim Kardashian.
»Du er ikke sort,« lyder en anden.
Og sådan fortsætter det. Nogle kommentarer mener, at Kim Kardashian forsøger at kopiere sangerinderne Diana Ross og Beyoncé.
»Jeg væmmes ... ryster på hovedet. Den lille smule respekt, jeg havde for dig, er væk,« lyder endnu en af kommentarerne.
Internettæsk
Det er langtfra første gang, Kim Kardashian bliver beskyldt for kulturel appropriation.
I juni sidste år fik hun også internettet imod sig, da hun poserede med flettet hår – det skete, fordi fletningerne angiveligt var inspireret af afrikansk kultur. Det blev også udråbt som problematisk, da hun i april poserede med en indisk hovedbeklædning på et Instagram-billede.
Et af de seneste eksempler kom frem i august, da Kim Kardashian lancerede en ny undertøjsserie. Det var ikke selve undertøjsserien, der fik hug på internettet, men derimod navnet »Kimono«. Anklagerne gik på, at Kim Kardashian stjæler fra japansk kultur, og der blev derfor lanceret en hashtagkampagne mod hende. »KimOhNo«, hed den.
»Mine brands og produkter er bygget med inklusivitet og diversitet i kernen, og efter at have tænkt nøje over det har jeg besluttet at launche mit Solutionwear-brand under et nyt navn. Jeg vender snart tilbage. Tak for jeres evige forståelse og støtte,« skrev Kim Kardashian i den forbindelse på Twitter.
Det endte altså med, at Kim Kardashian trak navnet »Kimono« tilbage.
Bringer sindene i kog
Oprøret over Kim Kardashians blackface fortsætter, selv om adskillige medier har bragt historier om, at hun faktisk overhovedet ikke gør sig skyldig i blackface. Hun brugte ikke makeup for at gøre sin hud mørkere, plæderes der for. Det var lyset, der skabte illusionen om, at hendes hud er mørkere, end den normalt er.
Blackface er da også noget, der bringer sindene i kog. Og listen over historien om blackfacing er lang.
Debatten har vist tænder i Holland, hvor julemandens hjælper, Zwarte Piet, som er malet sort i ansigtet, er blevet beskyldt for at være racistisk. Elever fra Herning Gymnasium blev tidligere i år genstand for massiv opmærksomhed, fordi de er hvide og klædte sig ud som Michelle Obama og Barack Obama. Og Mogens Jensen, der er minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde (S) har også malet sit ansigt sort. Det gjorde han på Folkemødet på Bornholm i 2012.
»Det kan godt ske, at hvis folk ser billeder af mig, hvor jeg er malet sort i ansigtet uden for kontekst, så tænker de, »hvad! Gør han grin med sorte?«, fordi jeg har et stort smil, og ligner jeg ved ikke hvad. For jeg ikke er særlig god som sort, synes jeg selv. Men når man får konteksten med – at det er et forsøg på at mærke på egen krop, hvad det vil sige at se anderledes ud – så synes jeg, at det berettiger, at man gør det,« sagde ministeren i år i et Berlingske-interview om episoden.
