En ophedet debat om dating for veluddannede er blevet startet af Berlingskes kulturkritiker Katherine Diez med klummen »Jeg spiser ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg har set din bogreol«.
På Facebook har knap 200 brugere kommenteret artiklen og ytret deres holdning til Diez’ udtalelse om, at »en kvinde på 30 i København med humanistrødderne stadig solidt plantet i den højbårne KUA-litteratur, har overraskende svært ved at finde en partner«.
Nej, du har ikke svært ved at finde en partner. Du er bare usandsynlig kræsen. Det er ok. Det er vi mange som er, men stå nu bare ved det.Niels Jespersen
»Selvhøjtidelig, selvsmagende bavl med en dybde som en vandpyt,« skriver en.
»Måske er det ikke at eje og have læst, de samme bøger som en selv, der skaber de bedste og mest dynamiske forhold,« skriver en anden.
»Nå!, Jamen du må ikke se min bogreol, før du har spist den der bøf bongelong med mig!« skriver en tredje.
»Standarder, mennesker ikke kan leve op til«
Satiriker ved Rokokoposten og klummeskribent ved Berlingske Niels Jespersen har også meldt sig på banen i debatten om de veluddannede singler. Mandag delte han Katherine Diez’ klumme på sin Facebook med kommentaren:
»Nej, du har ikke svært ved at finde en partner. Du er bare usandsynlig kræsen. Det er ok. Det er vi mange som er, men stå nu bare ved det.«
Niels Jespersen skrev teksten for at sætte fokus på, at de høje standarder i veluddannede kredse, som han også selv oplever kan have negativ effekt på kærlighedslivet.
»Det er ikke svært at finde en kæreste, men det er svært at finde en kæreste, hvis man har meget høje krav. Partnerne er derude. Der er bare nogle mennesker, der har standarder, som meget få mennesker kan leve op til, og det er i høj grad det, der er problemet,« siger han.
Hvorfor var det vigtigt at dele artiklen?
»Som satiriker kunne jeg ikke lade være med at gøre lidt grin med klummen, der er skrevet i et noget prætentiøst sprog. At høre meget smukke mennesker tale om, at det er svært at finde en kæreste, er lidt som at høre rige mennesker fortælle, at de ikke går op i penge. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men det kan bare virke enormt provokerende.«
Hvorfor virker det provokerende på dig?
»Den del er lidt provokerende, synes jeg, men her er jeg også provokeret over mig selv, for jeg er en del af samme problem. Men hvis man ikke har Katherines udseende og hendes netværk – og det må antages af være flertallet, så kan jeg godt forstå, hvis man finder det lidt privilegieblindt,« siger han.
»Find en kæreste i det offentlige«
Niels Jespersen undrer sig over, hvorfor flere veluddannede ikke afsøger nye områder i jagten på den eneste ene. Han mener for eksempel, at flere burde rykke ud af indre by og lede efter kærligheden andre steder.
»Hvis man for eksempel tager til Copenhell, vælter det med mænd, der er veluddannede, søde og empatiske, og der er næsten ingen kvinder. Så jeg vil i al venskabelighed opfordre kvinderne til at komme lidt væk fra barerne i indre by, hvor man sidder og drikker sur hvidvin til overpris, og i stedet kigge ud til nogle af de steder, hvor mænd kommer – som for eksempel Copenhell eller de brune værtshuse – i stedet for at konkurrere om de samme smart-i-en-fart-medietyper. Tag ud på Amager eller Vestegnen. Find en kæreste, der arbejder i det offentlige. Alle behøver ikke lave noget med medier, kultur eller kunst. Det samme gælder iøvrigt os mænd. Vi skulle kigge op fra telefonen og i stedet flirte med hende der sidder over for os i metroen.«
Søger du selv udenfor?
»Jeg prøver, men om jeg altid gør det, ved jeg ikke. Jeg kommer jo også i nogle kredse, hvor folk spejler mig, så på den måde ender det også med, at jeg dater kvinder med en akademisk uddannelse, der interesserer sig for medier og politik. Så jeg prøver på det, men det er ikke altid, jeg lever op til det,« siger han.
Svært at binde sig
Niels Jespersen mener, at man i de veluddannede kredse kan mærke, at folk har svært ved at finde kærligheden, fordi de er bange for, at der kan stå en bedre variant rundt om hjørnet.
»Det er mit indtryk, at det er en verden, hvor folk skifter jobs og partnere meget ofte. Men jeg vil vove den påstand, at de mennesker, der gerne vil have en kæreste er langt flere end dem, der er selvvalgt singler. Så der er jo et eller andet helt galt med os. Hvorfor kan vi ikke få det til at virke med kærligheden, når vi nu har held med så mange andre ting i vores liv?«
Hvad er dit bedste bud på det?
»Jeg tror, at kræsenheden har meget at sige. Når man er i en større by, så har man bare adgang til mange flere muligheder, og det er jo enormt befriende, men det er også svært. For der er hele tiden mere spændende ting, man kan kaste sig over – både jobmæssigt, socialt og seksuelt. Derfor er det måske svært at engagere sig i nuet og det konkrete projekt, man har gang i. Det er jo nok første gang i menneskets historie, at vi har så mange muligheder, og det er positivt. Men jeg tror også, det er svært for os at indrette os efter det,« siger han.
