Forsker: Her er de mænd, kvinder elsker
Magtfulde mænd hyldes i popkulturen, mens magtfulde kvinder dæmoniseres. Det mener forsker, der peger på, at vi tager klicheerne med over i virkeligheden.

Magtfulde mænd hyldes i popkulturen, mens magtfulde kvinder dæmoniseres. Det mener forsker, der peger på, at vi tager klicheerne med over i virkeligheden.

De bliver hele tiden portrætteret i popkulturen. De intelligente, potente, »rigtige« mænd. Fra James Bond til Tony Stark alias »Iron Man«. Alt imens kvinderne besidder moderlige egenskaber eller en lækker krop.
I virkeligheden er uddannelsesniveauet for kvinder i Danmark støt stigende, og flere kvinder end mænd færdiggør en lang videregående uddannelse. Samtidig har de veluddannede kvinder svært ved at finde kærligheden - måske fordi de ikke lever op til de stereotyper, som popkulturen producerer.