Kære ateister: I er så helvedes missionerende, og jeres bog får derfor kun én stjerne

Forfatterne bag bogen »Du er jo ateist!« fordrejer og manipulerer i ond mening. Søren Schauser anmelder i form af et åbent brev til forfatterne.

Simon Nielsen Ørregaard og Anders Stjernholm er henholdsvis formand og næstformand i Ateistisk Selskab og ses her uden for  Sankt Nikolaj Kirke midt i hovedstaden. Niels Ahlmann Olesen

Kære Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard!

Tillykke med jeres bog. Jeg har ikke læst noget værre i lang tid. »Du er jo ateist!« slår samtlige bibler i disciplinen ved navn farligt vrøvl.

Hvor jeg før opfattede jeres ateisme som et frisk pust i den offentlige debat om livets mening, indser jeg nu strømningen som frelst og dybt formørket.

Bogens syv kapitler henvender sig særligt til unge. De små sind kan jo stadig formes som blød voks af mænd som jer selv.

Og man hører alt om ateismens velsignelse og talløse variationer op gennem historien – hvorimod alle udtryk for tro sjovt nok slås i hartkorn med hinanden og åbenbart er én og samme ting.

Jeg er til gengæld blevet opmærksom på en ny deling af menneskeheden. Folk kan for min skyld bekende sig til kristendommen eller ateismen eller noget helt tredje – men hvis de missionerer, står jeg af.

Ingen skal blande sig i folks tro. Og folk skal ikke blande andre mennesker ind i deres tro. Hvis teister og ateister og modstandere af vaccine lige tog sig en slapper på det punkt, kunne verden meget vel blive et endnu bedre sted.

Bruger bibelske virkemidler

Det værste er alligevel jeres manipulation. I gør unge mennesker med tro usikre på sig selv og dermed klar til optagelse i jeres egen flok. I anklager altså diverse skrifter for tricks og slibrig spekulation og bruger så nøjagtig samme virkemidler selv.

For eksempel: Hvis man føler sig bare en lille smule i tvivl, skal man efter jeres opfattelse se sig selv som ateist – hvorpå I let og lidet elegant prakker hele ateismens religiøsitet på den søgende sjæl!

Hvad jeg helt personligt bliver såret af, er jeres viden om andres tro. Bogen omtaler konsekvent tro som »religion« eller »religiøsitet« og bygger dermed på den mest infame fordrejning. Absolut ingen skal kalde mig for »religiøs« i nogen som helst forstand – hvad enten jeg nu måtte være troende eller ej.

Folk kan for min skyld bekende sig til kristendommen eller ateismen eller noget helt tredje – men hvis de missionerer, står jeg af.

Og I omtaler nøjagtig lige så konsekvent og lige så skændigt tro som tro på »en« gud. Helt ærligt! Jeres valg af det udtryk er nok bogens mest lumpne trick af alle. Når jeg hører om »en« gud, tænker jeg på fjerne stammer i Stillehavet og vilde danse om guldkalve. For hvor sådan »en« gud skulle befinde sig på denne jord eller på himmelhvælvet, kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Jeg ved ikke, hvilke billeder I selv gør jer – men Gud for mig er enten ingenting eller alting og kan aldrig være noget uden for nogen.

Om jeg selv tror? Det er faktisk et vanskeligt spørgsmål. Jeg kommer i hvert fald ikke fra et hjem med tro og taler stort set aldrig med nogen om den sag. Jeg tror på værdien af viden, på åbenhed og kærlighed, på nysgerrighed over for historien og naturen.

Ingen kender dagen

Og jo: Mit livssyn ligger til den kristne side. Både det gode og det onde er virkelige størrelser for mig. Jeg interesserer mig for kristendommen og har endda taget mig selv i en stille bøn hist og pist.

I betegner præcis dét fænomen som et helt utroligt tilfælde: At folk som undertegnede med en baggrund på den jyske hede ikke blev født som buddhist eller lignende. Underforstået at hele herligheden jo nok skyldes mørkemænds indflydelse og kulturelle forførelse af dumme mig. Men ingen med en halv tro som min har nogen anelse om, hvor den følelse måtte have sin rod.

Jeres bog åbner i hvert fald med ordene: »Kun to ting er uendelige: universet og den menneskelige dumhed, og jeg er ikke sikker på det første.« I giver endda Albert Einstein ansvaret for de mærkværdige ord og har jo nok fundet dem på internettet – for jeg kan simpelthen ikke forestille mig, den tyske fysiker ville sige sådan noget.

Må jeg kort sagt anbefale jer et mere kritisk syn på jer selv næste gang. Plus måske en nogenlunde ædruelig redaktør og en professionel korrekturlæser.

Plus et studium i middelalderlige tænkere som Anselm af Canterbury eller Meister Eckhart med deres anderledes åndfulde overvejelser om troens og tvivlens væsen.

Selv tak.

Anders Stjernholm og Simon Nielsen Ørregaard. »Du er jo ateist! En vantro debatbog«. 120 sider, 249 kroner. Forlag: Pressto.