Undervisningsminister: Alle børn i Danmark har godt af kirkebesøg og kristendomsundervisning

Undervisningsministeren er med egne ord gudløs. Alligevel vil hun gerne tale værdien af kristendommen op. Den bør alle danske skolebørn uanset tro eller overbevisning lære at kende. Gerne med et julebesøg i kirken.

Foto: Sofie Mathiassen. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) - her i Holmens Kirke i København - er ikke selv troende, men det vil være godt og dannende for alle børn at »få et indblik i kristendommen«, mener hun. Gerne i en kirke.
Læs mere
Fold sammen

Om de er muslimer, kulturkristne eller hinduer, så bør alle skolebørn i Danmark komme med skolen en tur i kirke eller på andre måder deltage i julearrangementer i forbindelse med skolen.

Sådan lyder opfordringen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til skoler, forældre og elever uanset tro eller overbevisning i forbindelse med 1. december og juletiden.

Ministeren har dog ikke tænkt sig at tvangsudskrive muslimske børn til at gå i kirke. Hun vil heller ikke presse lærerne til at tage eleverne med. Men hun kan kun beklage, hvis der er børn, der ikke stifter bekendtskab med kirken, julen og dermed en kristen højtid.

»Selvfølgelig skal alle børn med i kirke. Julen er en festligholdelse af vores traditioner, og det har alle børn da glæde af at være med til. Uanset deres religion,« understreger hun.

Undervisningsministeren minder også lærerne og skolen selv om at huske på kirken og de kristne traditioner her i juletiden.

»Det er brug for de her symboler, det er den levende kulturarv, og det er forkert, hvis misforstået hensyntagen betyder, at traditioner bliver valgt fra,« siger hun.

Alligevel kalder Merete Riisager sig selv gudløs. Hun er hverken troende eller konfirmeret. Hun tror dog på kristendommens værdier. Derfor vil hun gerne tale faget kristendomskundskab op i folkeskolen.

Som hun ser det, »er det afsindigt vigtigt«, alle skolebørn »får et indblik i kristendommen«. Derfor opfordrer hun også forældre til at vælge kristendomskundskab til, ikke fra, på deres børns vegne.

»Eleverne skal kende vores værdimæssige bagland. Vi lever i et sekulariseret samfund baseret på kristne værdier. Der går noget vigtigt tabt, hvis børn ikke lærer det,« siger hun.

Hendes opfordring er også til skolefolket og kommer ifølge hende i naturlig forlængelse af dette års Sorø-møde for uddannelsesfolk, hvor hun som undervisningsminister og vært havde sat dannelse på dagsordenen.

Hun understreger, at der med kristendomskundskab er tale om et fag, ikke forkyndelse. Børnene skal i skolen lære om troen, ikke lære at tro, lyder det fra Mette Riisager.

»Der eksisterer en personlig relation til Gud her i Danmark. Ikke et system, der breder sig ind over jura og måden, staten bliver drevet på. Heller ikke et system, der dikterer hvilke regler borgerne skal leve efter,« siger hun:

»Det er en af årsagerne til, at vi lever i et frit samfund i dag.«

Elever kan i dag blive fritaget fra kristendomskundskab. Merete Riisager gør sig dog ingen tanker om at gøre faget obligatorisk. For snart ti år siden fik et norsk forældrepar således menneskerettighedsdomstolens ord for, at deres barn ikke kunne tvinges til at deltage i norsk kristendomskundskab.

En mulighed er at omdøbe kristendomskundskab til f.eks. religionskundskab, men det ved ministeren allerede nu, at der ikke er politisk opbakning til.

Ifølge Merete Riisager har formidlingen af kristendommen det ikke altid lige let.

»Der har været en tendens til at stikke kristendommen under stolen,« siger ministeren.

Hun glæder sig dog over, at der her i Luther-året har været stor fokus på reformationens og kristendommens betydning.

»Jeg vil gerne være med til at skabe en faglig debat om, hvordan vi får formidlet kristendommen bedst muligt i forhold til de mange kultursammenstød, børn oplever og er en del af,« siger Merete Riisager, der ikke har planer om af foreslå flere timer i faget end i dag:

»Men det skal ikke bare foregå henover mit skrivebord, det skal ud i fagkredsen. Jeg er meget interesseret i, hvordan vi kan revitalisere kristendomsundervisningen i de faglige miljøer. Vi har i mange år haft en metodisk debat om god undervisning. Men vi skal også diskutere, hvordan fagene har det.«

Ifølge ministeren rummer kristendommen masser af muligheder i forbindelse med undervisning. Et begreb som skyld får »en anden tyngde« med bibelske fortællinger som den om Kain og Abel. På samme måde med den danske sangskat, mener hun.

»Når jeg taler dannelse, mener jeg ikke direktiver fra mit bord. Men jeg vil gerne opfordre til at genopfinde de vigtige og afgørende ting ved kristendomsundervisningen, som vi skylder at give videre til kommende generationer,« siger hun.

Er kristendommen blevet glemt i skolen?

»Man har tænkt, at den her fortælling, kunne man godt undvære. Men det mener jeg ikke, vi kan.«

Det er, hvad du oplever, når du er ude blandt skolefolk?

»I nogle sammenhænge og i nogle organisationer er der blevet rystet lidt på hovedet af kristendomsundervisningen. Den må komme sidst i forhold til andre fag. Ånden fra ’68 lever stadig på den måde, at det er lidt skrøbeligt at sige, at nogle værdier er mere værdsatte end andre,« fortæller ministeren.

Merete Riisager tilføjer, at »religionskritik også en er vigtig del af kristendomsundervisningen«.

»Vi er så heldige at leve i et land, hvor man må kritisere Gud, og man kan gøre det uden at opleve sanktioner. Det er desværre ikke alle religioner, der tillader det. Det er en meget vigtig del. Når man er i Danmark, kan alle tekster kan kritiseres, også de religiøse, også ens egen, om man er muslimer eller hindu. Det kan være en diskussion med minoriteterne, der ikke nødvendigvis har en tradition for religionskritik. Det er helt afgørende, at nye danskere ved, at alle tekster kan kritiseres,« fastslår hun.

Merete Riisager erkender, at hun blot behøver at kigge på sin egen og sine forældres generation for at finde nogle af forklaringerne på, hvorfor kristendomsundervisningen efter hendes mening lever en omskiftelig tilværelse i folkeskolen.

»Jeg tilhører måske en generation, der troede, at kristendommen ikke længere var vigtig for os. Jeg er ikke selv konfirmeret, og da jeg gik i skole, havde vi knap nok kristendom. I min generation er kristendommen blevet nedtonet, men i virkeligheden er det historisk fattigt,« mener hun.

Har dine forældre svigtet?

»'68erne ville gerne smide kristendommen ud med badevandet, men med det følger manglende værdier og manglende indsigt i, hvorfor vi er, som vi er. Det er problematisk,« siger ministeren.

Hun beskriver sin generation som »søgende«.

»Vi sætter andre ting i stedet for religion, det kan være kropsdyrkelse, det kan være sund kost, der får en nærmest religiøs betydning. Men vi kan næppe støve en kostmanual op, der kan erstatte et normsystem så gammelt som kristendommen,« siger hun.

Du lader da til at have det fint som ikke-troende?

»Jo, men jeg anerkender kristendommen og dens betydning, normsystem og koder, de vigtige symboler, ønsket og at forstå hinanden og række ud til hinanden. Min farfar var præst, min mormor var meget troende. Jeg har på nært hold oplevet den værdi, troen kan have,« fortæller Merete Riisager.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Ifølge formand for Rådet for Etniske Minoriteter, skoleleder og skolemand gennem mange år Yasar Cakmak er der langt mellem forældre, der vil vælge kristendomskundskab fra.

»Jeg er ikke tilhænger af fritagelse fra kristendomsundervisning. Men i mine mange år er det kun ganske få gange, jeg har stået over for forældre for at skulle forklare dem, hvor de ikke skulle søge om fritagelse. Som jeg husker, er det alle gangene lykkedes mig at overbevise dem om ikke at gøre det,« siger han:

»Faget er jo netop ikke indoktrinering eller mission, og det handler også om andre religioner. Noget andet er, at elementer af kristendomsundervisningen indgår i andre fag, bla. dansk. Så et eller andet sted kommer man til at stille sit barn ringere, hvis man af religøse årsager gerne vil fritage det fra kristendomsundervisningen.

Yasar Cakmak vurderer, at mange af landets skoler tager børnene med i kirken til julearrangementer, hvilket han »ikke ser et problem i«.

»Julen fylder så meget. Det er en naturlig del af skolen at lære eleverne om traditionerne. Men en tur i kirke skal ikke være for at høre en prædiken eller indoktrinering, men give et indblik i den tradition, vi er en del af,« siger han.

Imam og tidligere formand for Dansk Islamisk Center Fatih Alev har »personligt ikke problemer med« kristendomskundskab og kirkebesøg til alle skolebørn. Det er, som han siger, »godt med det indblik«.

»Jeg har dog det forbehold, at det skal være muligt og accepteret at melde fra af samvittighedsmæssige årsager,« siger han.

Imam Naveed Baig mener, at det må være op til institutionerne selv, om børnene skal i kirke.

»Danmark er mange steder et multireligiøst samfund, hvor der også er en stigende ateisme. Den lokale virkelighed må være udgangspunktet for, hvordan man kan fejre eid, jul og hannukkah osv. Eller lade være,« siger han:

»Kunne man forestille sig, at ministeren også ville opfordre alle børn til at komme i moske til eid eller ramadan?«