Jurist om Nørrebro Pride-arrangement, hvor hvide og heteroseksuelle ikke var velkomne: »Det lugter lidt af diskrimination«

Efter et arrangement afholdt af Nørrebro Pride, hvor hvide og heteroseksuelle ville blive nægtet adgang, er det blevet debatteret, om det er udtryk for diskrimination. Men er det tilfældet? Det har Berlingske spurgt en jurist om.

Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride, sagde tirsdag til Berlingske om Nørrebros hetero/hvid-afvisning, at han ikke synes, »der er nogen, der bliver diskrimineret her«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et arrangement afholdt af Nørrebro Pride har trukket adskillige overskrifter de seneste dage.

Årsagen er, at organisationen har oplistet en række retningslinjer for en åbningsfest for Nørrebro Pride, der ifølge organisationen er en »separatistisk« begivenhed.

»Hvis du er hvid og/eller heteroseksuel, vil du blive nægtet adgang,« skriver Nørrebro Pride i et Instagram-opslag, hvor organisationen også skriver, at den ikke tolererer blandt andet »anti-blackness«, »sexisme«, »tykfobi« og »ableisme«:

»Personerne ved døren kan nægte dig adgang til arrangementet uden forklaring, også selvom du har billet og en negativ test,« skriver Nørrebro Pride videre.

Laver selv gæstelisten

Nørrebro Pride, der afholdt arrangementet, er en græsrodsorganisation, som ikke har nogen direkte sammenhæng med Copenhagen Pride. Men som Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, sagde til Berlingske tirsdag, eksisterer de i »samklang med hinanden«.

Lars Henriksen understreger desuden overfor Berlingske tirsdag, at han ikke mener, at det er diskriminerende, når Nørrebro Pride udelukker »hvide og/eller heteroseksuelle«.

»Man laver en fest for en bestemt gruppe, måske laver de en fest for nogle andre på et andet tidspunkt. Jeg synes godt, at man en gang imellem må sætte dem forrest i bussen, som plejer at sidde bagest. Og når man inviterer gæster, må man selv lave gæstelisten,« sagde Lars Henriksen.

Men er det sandt, at det ikke er diskrimination?

Lugter af diskrimination

Nanna Margrethe Krusaa er jurist, chefkonsulent og teamleder ved Institut for Menneskerettigheder, hvor hun beskæftiger sig med etnicitet og ligebehandling.

Ifølge chefkonsulenten er der ikke i udgangspunktet et entydigt svar på, hvorvidt det er udtryk for diskrimination, idet det afhænger af en række forhold og faktorer.

»Men det lugter lidt af diskrimination,« siger Nanna Margrethe Krusaa og fortsætter:

»Det er dog afhængigt af omstændighederne ved arrangementet, hvilken type arrangement det er, og hvordan forskelsbehandlingen finder sted, og om det er offentligt tilgængeligt. Hvis det er ren privat karakter, vil man godt kunne sige, at der ikke er noget at komme efter. Det er på samme måde, som hvis man holder en fødselsdagsfest derhjemme, så kan man selv bestemme, hvem man vil invitere,« siger hun.

Hvis det er et diskotek eller en klub, ville sagen være klar, understreger hun.

»Så vil det ikke være lovligt at lave sådan nogle diskriminerende retningslinjer. Punktum. Men er det en form for privatfest, er det noget andet. I sidste ende vil det være op til Ligebehandlingsnævnet eller domstolene at afgøre, hvis der kommer en klage.«