Til Nørrebro Pride-fest måtte hvide og heteroseksuelle ikke være med: »Jeg synes ikke, der er nogen, der bliver diskrimineret her«

Da organisationen Nørrebro Pride holdt åbningsfest lørdag, lød en klar besked: Hvide og/eller heteroseksuelle kommer ikke ind. Forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, havde ikke brugt den formulering, men han mener ikke, at det er diskriminerende.

Copenhagen 2021 WorldPride og EuroGames startede 12. august og slutter 22. august. Her ses forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, til Human Rights Conference tirsdag sammen med kronprinsesse Mary. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lørdag holdt Nørrebro Pride åbningsfest i anledning af World Pride, som lige nu foregår i København.

Festen blev kaldt en »QTIBIPOC separatistisk begivenhed« – hvilket betyder, at festen blev forbeholdt mennesker, der er »Queer, Trans, Intersex, Black, Indigenous og People of Colour«.

Forud for festen annoncerede organisationen derfor et regelsæt på Instagram, hvor der blandt andet stod, at »hvide og/eller heteroseksuelle vil blive forment adgang«.

Et andet budskab i opslaget lød, at »non-sense« ikke ville blive tolereret – herunder ingen »anti-blackness«, »sexism«, »ableism«, »classism«, »transphobia«, »femmephobia« »fatphobia« eller »islamophobia«.

Nørrebro Pride hører ikke under Copenhagen Pride, men ifølge Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, eksisterer de i »samklang med hinanden«. Han ser dog ikke nogle problemer ved, at visse personer udelukkes.

»Fordi vi laver det store, mainstream inkluderende event, er der også plads til denne her type arrangement, som er mere separatistisk,« siger han.

»Hos os laver vi ikke den type arrangementer, men jeg kan godt anerkende, at der findes nogen, som ikke er trygge i de arrangementer, vi laver, og at de derfor tager initiativ til egne arrangementer i stedet for bare at brokke sig.«

Havde ikke gået på Rådhuspladsen

På trods af de to prides – Nørrebro og Copenhagen – ikke hører under samme paraply, påpeger Lars Henriksen, at de to har samme mål.

»Selvom vi går af forskellige veje – både i den måde, vi arbejder på, og i de ruter, vi fysisk marcherer under Priden – så går vi mod de samme mål. Og der er jo mange måder at gøre tingene på. De gør det på deres.«

Men hvordan flugter det med jeres værdier. I skriver jo blandt andet, at I ikke går ind for diskrimination?

»Jeg synes ikke, der er nogen, der bliver diskrimineret her. Man laver en fest for en bestemt gruppe, måske laver de en fest for nogle andre på et andet tidspunkt. Jeg synes godt, at man en gang imellem må sætte dem forrest i bussen, som plejer at sidde bagest. Og når man inviterer gæster, må man selv lave gæstelisten.«

Så du køber ikke præmissen om de generelle principper, vi i Danmark har om ligebehandling – fordi det i bund og grund er en fest med en gæsteliste?

»Der er jo forskel på, når vi laver noget på Rådhuspladsen i det offentlige rum – der ville jeg synes, det var fuldstændig håbløst og forkert, og det ville jeg aldrig nogensinde gøre – men hvis man holder en fest hos sig selv eller i et semiprivat, hvor man inviterer specifikke mennesker, så synes jeg, det er okay,« siger Lars Henriksen.

Han havde dog brugt en anden fremgangsmåde til at få budskabet ud, uddyber han:

»Jeg havde nok selv formuleret det anderledes og ikke have lavet en negativ, men en positiv udmelding og skrive for eksempel 'vi inviterer people of colour til denne her fest' i stedet for at skrive, hvem der ikke må komme. Men det er jo retorik. Resultatet ville blive det samme. Men jeg synes, der ligger noget positivt i det positive tilvalg fremfor det negative fravalg. Og det er sådan, Copenhagen Pride arbejder – med de positive tilvalg.«

Men er Nørrebro Pride virkelig en semiprivat fest?

»Ja. Hvis de holdt den på Blågårdsgade, ville det være i det offentlige rum, og så synes jeg, man kunne have en debat om det. Men hvis man holder det i et privat festspace – for eksempel et sted, man har lejet – så synes jeg, det er helt i orden.«