Jes Dorphs advokat kalder sagen mod studieværten »en inkvisition«
Advokat Mette Grith Stage mener, at sagen, der har ført til Jes Dorph-Petersens afsked som studievært på TV 2, er blevet ført på »helt urimelige« præmisser.

Advokat Mette Grith Stage mener, at sagen, der har ført til Jes Dorph-Petersens afsked som studievært på TV 2, er blevet ført på »helt urimelige« præmisser.

»Inkvisition«.
Jes Dorph-Petersens advokat, Mette Grith-Stage, er klar i mælet. Hun sammenligner overfor Berlingske TV 2s undersøgelse af to indberetninger om episoder, der er 18 og 20 år gamle, samt den efterfølgende proces mod studieværten med en middelalderlig inkvisition, hvor TV 2 agerer både anklager og dommer.