Jan E. Jørgensen om sin dårligste kulturoplevelse: »Det var noget prætentiøst pis. Elendigt«

Mit kulturliv: På baggrund af folketingsvalget koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets førende politikere og deres kultursyn og kulturforbrug. Denne gang er det folketingsmedlem og kulturordfører for Venstre Jan E. Jørgensen, der fortæller om brødrene Laudrup, dogmefilm og Bono.

»Der skete noget i midten af 90erne, som siden da er vokset i styrke, nemlig udviklingen af dansk film og danske tv-serier«, siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, her fotograferet i Indre By i København. Mathias Svold

Hvis man siger »dansk kultur«, hvad tænker du så på?

»Jeg har tænkt over, hvad jeg ville sige, hvis jeg var på ferie i udlandet og skulle forklare, hvad dansk kultur er. Indtil midten af 90erne ville jeg sige H. C. Andersen og brødrene Laudrup, men der skete noget i midten af 90erne, som siden da er vokset i styrke, nemlig udviklingen af dansk film og danske tv-serier.