»Jeg tænkte, at tiden er inde. Vi lever i et samfund, hvor der er en mangfoldighed af par, og det bør man også kunne se i Danmarks største underholdningsprogram. Vild med dans er et af de få programmer, der stadig kan samle nationen, og derfor bør det også afspejle virkeligheden.«
Sådan sagde den modige skuespiller Jakob Fauerby, der blandt andet er kendt fra satiretrioen Platt-Form, til Berlingske i sidste uge. Som de første nogensinde - i hvert fald på disse breddegrader - skal to personer af samme køn danne par i det internationale underholdningskoncept, som i mange år har været en af hjørnestenene i TV 2s tilbud til danskerne. Fauerby, der har været gift med sin Anders i fire år og lidt til, skal nemlig danse med Silas Holst, også erklæret homoseksuel.
Et flag for diversiteten
Det er tilsyneladende Fauerby selv, der har stillet som en betingelse for sin medvirken, at han kom til at danse med en anden mand. Men heller ikke Silas Holst lægger skjul på, at også han har haft lyst til at danse med en partner af samme køn - både for at hejse et flag for diversiteten, og fordi det er en spændende udfordring.
Hvad er meningen? Skal vi nu også have bøsse, drag og gejl ind i fredagens kakkelbordsunderholdning? Og sidder der ikke en masse forsvarsløse børn og ser på? Ja, det skal vi, og jo, det gør der. Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen bedre propaganda for en mere inkluderende verden end at vise to dygtige mænd smyge sig om hinanden i en fyrig erotisk tango eller spjætte ud over stepperne i en muntert overgiven quickstep. Sammen. I bedste sendetid.
Hvad er meningen? Skal vi nu også have bøsse, drag gejl ind i fredagens kakkelbordsunderholdning? Og sidder der ikke en masse forsvarsløse børn og ser på?
Dans er sådan set for alle. Der er endda store dansekonkurrencer for par af samme køn. Burde det være så mærkeligt? Og må jeg så i øvrigt lige minde om, at der er masser af heteroseksuelle konstellationer i konkurrencen, herunder medvirken af bokseren Mikkel Kessler og bordtennisspilleren Michael Maze med damer, hvis man skulle gå hen og blive utryg og lide af den vrangforestilling, at verden ikke længere er heteroseksuel.
Kan man virkelig føle sig truet af, at to mænd danser sammen? Både ja og nej. Kigger man på kommentarsporet på for eksempel B.T og TV 2 selv, er der selvfølgelig dem, der farer til tasterne og skriver, at de nu er »færdige« med et program, som nogle endda ikke har set. Der er også emojier, der kaster grøn galde op, bekymring for, hvad der så skal blive af alle de flotte kjoler, nogen, der kalder showet for »Vild med svans«, usikkerhed med hensyn til, hvem der skal danse dame, og masser af »Nej tak!«. Foruden dem, der forsikrer, at de ikke har noget imod homofile, men at dans nu engang er for mænd og damer - ligesom ægteskabet, børn og en plads i Paradis naturligvis er det.
Men faktisk ser det ganske pænt ud. Danskerne ser ud til at være klar til at lukke lidt mangfoldighed ind i en verden, der ellers er domineret af kønsstereotyper med manden som den, der styrer, og kvinden som hende, der lader sig forføre - og som også undervejs stiller sig tilfreds med at være matadorens viftende klud.
TV 2? Kanalen får revitaliseret et program, som i forvejen lever af noget for enhver smag på dansegulvet. Kynisme eller samfundstjeneste? Er det ikke lige meget? Nu er kønsdiskussionen budt op til dans fredag efter fredag. Lad den bedste mand vinde.
