»Må jeg forstyrre dig et øjeblik?«
Det friske, unge ansigt skinner. Det professionelle smil har et nærmest religiøst forklaret skær. De insisterende øjne borer sig ind i mine og fastholder blikket uden at vige. Kroppen med T-shirten med logo har kilet sig ind foran min, selv om jeg for længst har fået øje på den og af al magt har forsøgt at signalere, at jeg ikke er interesseret i at blive afbrudt på min vej. Som et varmesøgende missil, der er fast indstillet på sit mål, er kampagnemedarbejderen nærmest danset sidelæns på fortovet, mens jeg er rykket frem med raske fjed, der skal vise, at jeg ikke ønsker kontakt. Nu har han taget det sidste hop og spærrer min vej, og jeg må hvæse et »jeg er ikke interesseret«, mens jeg kanter mig udenom og fortsætter min gang gennem byen.
