Ibi Støving er uddannet balletdanser fra Det Jyske Balletakademi i Aarhus. Hun er tidligere model, sanger og skuespiller og i dag mest kendt som tv-vært. Hun blev landskendt som vært på realityserien »Paradis Hotel«, hvor hun var i tre sæsoner (2005-2007).
Hun har været vært på adskillige andre programmer, blandt andet TV 2s »Go' morgen Danmark«. Hun har medvirket i flere film, blandt andet den nye genindspilning af »Buster«.
I 2019 var hun vært på det kontroversielle tv-show »Date mig nøgen«. Her i vinter var hun vært på underholdningsshowet »Hvem holder masken« på TV 2, og hun laver forfattersamtaler for Gyldendal.
Hvis man siger »dansk kultur«, hvad tænker du så på?
»Hvis en turist spørger mig om, hvad der er dansk kultur, ville jeg nok umiddelbart svare: »Den lille havfrue, landsholdet, H.C. Andersen, Noma, Det Kongelige Teater, dronning Margrethe og smørrebrød med en fadøl til. Men dansk kultur er så meget mere. Via mit arbejde som tv-vært på utallige programmer på sendefladen har jeg mødt dansken i alle mulige former og farver.
Den kultur, der knytter sig til hver en by i landet, har sit eget islæt og udtryk. Jeg kender ikke noget land i verden, der har så meget kunst stående i rundkørsler, som vi har. Det, synes jeg, er imponerende og en interessant måde at proppe kunst ind i hovedet på folk på – vi er et kørende folkefærd.
Vi har egnsteater og ginsmagning på det lokale kræmmermarked, vi har ferniseringer med lokale kunstnere, musikforedrag og utrolige naturoplevelser.
En gåtur i Mols Bjerge, sort sol ved Vadehavet eller meditation i Rold Skov, julefrokoster, påskefrokoster og synet af slingrende studentervogne er også dansk kultur, fordi vi værner om det, vi har kært – nemlig familie og venner og 1.000 snaps til ganen.
Vi er meget få mennesker i denne nation på relativt lidt plads – og man kunne tro, at vi så var meget ens. Men det er vi ikke. Du kan på én dag tage på østerssafari i Limfjorden, ryge tjald på Christiania og slutte med en røget sild på Bornholm.
Dansk kultur er mere end Tivoli og Strøget. Der er kultur i hver en flække. Man skal bare lede og åbne sindet, så finder man de mest finurlige kulturgaver overalt.«
Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?
»Min seneste bedste kulturoplevelse var en vandring på Fredericias volde. At denne lille by ved Lillebælt har været fristad for alskens religioner for 300 år siden og oprindeligt inviterede en flok huguenotter (franske reformerte, red.) til at producere tobak til resten af landet – det er ganske simpelt en fantastisk historie.
Byen har mange smukke bygninger og kirker. Her er en magisk strand med kig til Røjleskov på Fyn og en krigsfortælling, der allerede begynder, idet du går gennem byportene, og man ser de mange lige, lange gader designet til transport af tunge kanoner. Fredericia er en kulturperle, en af landets smukkeste byer og, efter min mening, temmelig undervurderet.«
Hvad er din værste kulturoplevelse?
»Jeg elsker sport og især fodbold. Stemningen på et stadion, hvor man er foran på mål, og der opstår en samhørighed mellem fans og sang og bøvsebajere under en lun sommerhimmel, er næsten ubeskriveligt intens. Det kan røre noget i min sjæl, som jeg ofte kun finder i et smukt musiknummer, et digt eller i en rørende præstation af en skuespiller. Men jeg skal love for, at ligeså poetisk, det kan føles, lige så skide skuffet bliver jeg, når hooligans ødelægger det hele med vold, racisme eller anden idiotisk adfærd. Det minder mig altid om, at verden er et produkt af skabere og ødelæggere, og at ødelæggerne, selvom de er i fåtal, kan nedbryde foruroligende meget.«
Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske?
»Der er ikke ét værk som sådan, der har dannet mig. Det er en række hændelser og oplevelser, der gør, at jeg føler mig som et dannet menneske.
Min mor var lærer, men havde også i en årrække et galleri. Hun elskede opera og kunst, og jeg har arvet meget af hendes kærlighed til kunst i alle afskygninger og kærligheden til den fortælling, der ligger i alle mennesker.
Det er klart, at balletten har spillet en stor rolle for mig og min forståelse for musik, krop, fortælling og disciplin. Det ligger i mit dna og til grund for min dannelse.
Noget af det første kunst, jeg husker, er den store bronzeskulptur af en gigantisk tommeltot af billedhuggeren Cesar. Jeg husker også en kunstner, der lavede en kage med indbagt gebis! Jeg fandt det både bizart, overraskende og morsomt, at man også kunne lave kunst på den måde.
Det samme med lort på dåse, sammenpressede biler, en enkelt gul, bred streg på et hvidt lærred eller makulerede kunstværker – det er alt sammen skønt og skørt, og det får os til at tænke på hver sin måde.«
Hvad er det mest overvurderede kunstværk?
»Generelt synes jeg ikke, at der er noget kunst, der er overvurderet. Det er smag og behag, og selv had til et stykke kunst er en følelse. Men jeg kan da godt være nødt til undertrykke et gab eller to, når talen falder på »Mona Lisa«, Andy Warhol eller Monet. Det gennemtærskede og udvandede interesserer mig ikke.«
Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?
»Kulturdebatten under coronapandemien var og er opslidende. På den ene side skal vi selvfølgelig ikke sidde og smitte hinanden på fodboldstadions, i biffen og teatrene. Men der, hvor filmen knækker for mig og mange andre, det er, når regeringen lukker 10.000 mennesker ind på et stadion og så samtidig forbyder folk at gå i teatret eller biografen. Der er mange penge i sport, den skal nok klare sig, men de små teatre, skuespillerne og alle, der arbejder bagved forestillingerne, er jo vingeskudte og har meget svært ved at komme igennem sådan en krise. De ulogiske valg og vrøvle-barometeret får folks pis gevaldigt i kog. Pardon my French.«
Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?
»Kubisme! Jeg forstår det ikke. Men kubisme forstår nok heller ikke mig.«
Berlingske takker Thorvaldsens Museum for lån af dets smukke lokaler i forbindelse med foto taget til artiklen.
