Husker du Amy? Nu er pigen, der rystede adoptionssystemet, tilbage

For ti år siden blev Danmark chokeret af historien om adoptionsbarnet Amy. En ny dokumentar viser, hvordan det siden gik pigen, der aldrig rigtig faldt til. Men filmen er stærkest, når den også tør vise, at vi måske ikke altid kan vende tilbage til det, vi kommer fra.

Amy genforenes med sin morfar i dokumentaren "Amys vilje", der sendes på TV2 Fold sammen
Læs mere

 

Hvad kan du gøre for at fremme verdensfreden? Gå hjem og elsk din familie!

Citatet, som jeg så på en venindes opslagstavle, kom mig i hu under den nye dokumentar om Amy Steen, der mod sin vilje blev bortadopteret til Danmark som 9-årig. For selvfølgelig er det smukt at begynde verdensfreden med at elske de mennesker, der bragte os hertil. Men så enkelt er det aldrig.

Amy Steen blev født i Etiopien, men bortadopteret, da den biologiske mor troede, at hun skulle dø af AIDS. I Danmark stod en adoptivfamilie klar, men matchet blev aldrig godt, og med tiden flyttede Amy til en plejefamilie. Det var herfra, hun blev fjernet i 2012, fordi adoptivfamilien mente, at det var bedst med mere »professionelle rammer«.

Historien medførte et paradigmeskifte i det danske adoptionssystem, hvor man i dag har bestemt, at kontakten mellem børn og forældre også gælder de adopterede.

I aften viser TV2 så en ny dokumentar, der viser, hvad der siden skete med Amy.

Ønsker at være mors barn igen
»Amys vilje« begynder hos plejefamilien, hvor man hjælper med at etablere kontakt med den mor, der stadig lever i Addis Ababa, og som også senere støtter Amys ønske om at ophæve den danske adoption. »Jeg ønsker at være min mors barn igen,« som pigen siger. Og det ønske kan enhver vel forstå.

Dokumentarens sympati ligger entydigt hos pigen og hendes biologiske mor, mens de kæmper sig igennem hos både politikere og omdbudsmand. Måske er det også derfor, at man ikke for alvor tør nærme sig det mest kontroversielle, nemlig de følelsesmæssige afstande. Vi ser dem i sprækker, som da Amy endelig kommer til Etiopien. Hun mestrer ikke sproget, hendes påklædning er anderledes. Afstanden kan måles i de ord, der kommer fra venner og bekendte som »hvorfor deler du ikke din velstand med os? Din iPad. Din iPhone«.

Det er svært at være den fortabte datter, når man er den eneste, der er iført mærketøj.

En halv time inde i filmen ser man måske også tvivlen nage Amy selv. Kan hun overhovedet finde sin plads i den familie, som hun så indebrændt og benhårdt insisterer på at være en del af?

En familie, der aldrig var virkelig
Amys hstorie er interessant, fordi den viser, hvor galt det kan gå, når adoptioner sker for sent og på et forkert grundlag. I dette tilfælde troede den biologiske familie, at man ville beholde kontakten. Men vigtigst af alt viser den også, hvilke tragedie det er, når man, som Amy, klynger sig til håbet om en »rigtig familie«, selv om den faktisk aldrig har eksisteret.

Den nære kernefamilie, hvor søstrene leger sammen i de etiopiske sletteområder, findes ikke. Amys søster er send til Libanon for at arbejde som hushjælp. Og da filmen slutter, vælger Amy selv at blive i Danmark for at få den uddannelse, som hendes biologiske forældre drømmer om.

For sandheden er nok, at det aldrig bliver rigtig godt. At Amy for altid vil være splittet mellem den familie, hun blev født ind i, og den familie, der valgte hende som 9-årig. Og den tragedie har så mange mødre, at de slet ikke kan tælles. Og af den grund må Amy blot vælge at elske sig selv.

»Amys vilje« vises på TV2 klokken 20.00 i aften. Filmen er instrueret af Katrine W. Kjær