Historisk københavnerværtshus fylder 250 år og indfører rygeforbud: »Jeg har tænkt mig at sige, at det er enden på den æra«

Wessels Kro i Sværtegade blev opkaldt efter nordmanden Johan Herman Wessel, hvis motto lød: »Pengene til sprut ligger altid øverst«. Beværtningen kan spores 250 år tilbage, og det jubilæum markerer ejeren med et rygeforbud, som betyder, at smøgerne skal lægges væk til sommer.

Wessels Kros historie går 250 år tilbage. Det satser stedet på at fejre 4. juni, hvorefter et rygeforbud træder i kraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er stille på værtshuset i Sværtegade, som under normale omstændigheder er fuld af liv og glade dage. De seneste restriktioner har betydet, at det ikke giver mening at holde åbent, fortæller Ken Fujii Thomsen, som driver Wessels Kro få meter fra nærværende avis.

Til gengæld håber han at kunne holde en fest til sommer. En fest, som skal markere to jubilæer.

»Vi overtog stedet i år 2000 og havde store planer om at fejre vores 20-års jubilæum i 2020, men det satte corona en stopper for. Nu glæder vi os til, at vi får lov til at fejre det helt store jubilæum, som vi står over for,« siger Ken Fujii Thomsen.

I år er det 250 år siden, at historien om Wessels Kro begyndte, hvilket gør den til en af byens ældste. Godt nok fik den først sit nuværende navn i 1940, men kroens oprindelse kan spores tilbage til 1772, hvor beværtningen Madam Juels Kaffehus åbnede i Læderstræde.

Wessels Kro er vokset med tiden. På postkortet her kan man se, at kroen engang havde en frisør som nabo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat-foto.

I 1774 rykkede kaffehuset – som ikke kun serverede mokka – til Sværtegade. Året efter rykkede Det Norske Selskab, som blev stiftet i 1772, ind i lokalerne ovenpå Madam Juel, og det fik afgørende betydning. Ikke mindst for værtshusets navn, fortæller byhistoriker Allan Mylius Thomsen.

»Det var en forening af blandt andre norske studenter i København, og her var den lystelige digter og spilopmager Johan Herman Wessel i centrum. Madam Juel var kendt for at servere rigelige mængder af punch til kaffen. Den bestod af vin, spiritus og citrussaft,« siger han.

»Pengene til sprut ligger øverst«

​Johan Herman Wessel var grandnevø til søhelten Peter Wessel Tordenskiold og en af de mange norske studerende, som rejste til København for at studere i en tid, hvor Danmark delte konge med Norge. Han blev hurtigt stamgæst hos Madam Juel – og kom som bekendt senere til at lægge navn til stedet.

Fra tiden før Wessels Kro blev udvidet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Museum.

Da han i 1770erne henlagde sine studier til København, levede efter mottoet: »Pengene til sprut ligger altid øverst«. Måske derfor blev han aldrig færdig med studierne. Til gengæld brugte han tiden på ordspil, rim og satiriske vers og på at udgive sit eget blad, Votre Serviteur Otiosis. Når han da ikke diskuterede litteratur og uafhængighedspolitik i Det Norske Selskab her i Sværtegade.

Baren er fyldt med små referencer til nordmanden, som igen blev barens centrum, da Sigfred Pedersen, kendt for viser som »Nu går våren gennem Nyhavn«, overtog stedet i 1940.

»Hvis man ser på Rådhusbibliotekets værtshusliste, kan man se, at det hed Sværten eller Café Sværten frem til 1940. Men i veneration for den norske digter omdøbte Sigfred Pedersen værtshuset til Wessels Kro. Nu blev det et samlingssted for visedigtere og -sangere, kunstnere, skuespillere og bohemer. Og alle, der gerne ville være det,« siger Allan Mylius Thomsen.

Slut med smøger

​På væggen i baren hænger en indrammet pibe, som kan dateres tilbage til 1781. Den tilhørte Johan Herman Wessel og er på grund af sin størrelse umulig at overse – selv i de røgtåger, man ofte ser verden igennem her i baren på en almindelig aften uden corona.

Johan Herman Wessels pibe var noget mere indiskret end nutidens cigaretter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Men snart er det slut med smøger i de gamle lokaler. Ken Fujii Thomsen har tidligere talt om at indføre et rygeforbud, og med jubilæet er beslutningen endelig truffet. Han håber at kunne holde en stor fest 4. juni. Herefter træder forbuddet i kraft.

»Nu hvor vi fylder 250 år, har jeg tænkt mig at sige, at det er enden på den æra – og så give rygerne et varsel på nogle måneder. Vi kommer nok til at miste en del kunder, som bliver sure over et forbud, men det er der ikke noget at gøre ved,« siger Ken Fujii Thomsen, som tror, at ikkerygerne opvejer det eventuelle tab af kunder.

»Hvis ti mennesker går i byen sammen, og der er en enkelt ryger, går man altså ikke ind på et rygerværtshus. Så går man ind på et sted, hvor der ikke bliver røget. Smøger er blevet meget dyre, og alle ved, at det er usundt. Det går kun en vej,« siger han.

Historien om Wessels Kro kan spores 250 år tilbage. Allerede i indgangen bliver man mindet om forbindelsen til en tid, der for længst er forbi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Beslutningen hænger også sammen med, at Wessels Kro i dag har en anden type stamkunder end før i tiden.

»Vi har ikke så mange af de gamle gutter, som tidligere kom herhen efter arbejde. Dem havde vi mange af for 20 år siden. I dag er det i høj grad de unge, som har taget over,« siger han.

Kontorfolket i Indre By

Den betragtning kan Anders Højberg Kamp nikke genkendende til. Han er medforfatter til bogen »Stamsteder«, som udkom kort før jul, og som dokumenterer alle værtshuse i København og på Frederiksberg.

»Værtshusene i Indre By adskiller sig fra brokvarterernes, fordi der ikke bor så mange mennesker herinde. De er gået fra at have sømænd og arbejdere som stamgæster til at være fyraftenssteder for folk, der arbejder på kontorer, og for studerende, og som især går på bar torsdag, fredag og lørdag. Generelt går det godt for værtshusene – særligt på grund af de unge,« siger Anders Højberg Kamp.

»I brokvartererne eller i Husum og på Amager finder man i højere grad stadig 'dagholdet', der bruger værtshuset som deres anden dagligstue. Så mens værtshusene i Indre By er de ældste, er det også dem, der rimer mindst på morgenværtshuse og stamsteder,« tilføjer han.

Snart er den sidste cigaret røget på Wessels Kro, som indfører rygeforbud til sommer. Her et foto fra 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Til det kommende rygeforbud siger Anders Højberg Kamp:

»Det, der kendetegner et værtshus, er jo også, at det er et sted, hvor der bliver fortalt røverhistorier gennem røgtåger. Den romantik og det eventyr forsvinder lidt, når man ikke må ryge. På den anden side vil det nok tiltrække andre og blive mere tilgængeligt for alle,« siger han og tilføjer:

»Men det er klart, at noget af mytologien omkring værtshuse forsvinder, hvis der ikke må ryges. Ude i brokvartererne ville det helt klart betyde, at mange stamgæster ville forsvinde, men i Indre By er det anderledes, fordi stamklientellet er et andet. Her er værtshusene i højere grad gå-i-byensteder på linje med andre røgfri steder, selv om man stadig kan møde de samme ansigter på steder som Wessels Kro og Café Nick,« siger Anders Højberg Kamp.

Døde som 43-årig

​I lokalet hænger et maleri, som viser en flok skålende mænd – flere iført parykker. Det forestiller Det Norske Selskab i en lystig debat i dette lokale omkring år 1780. Johan Herman Wessel er tydeligvis selskabets midtpunkt med sit hævede glas. Det Norske Selskab blev opløst i 1813, hvilket man også kan se på den mindetavle for selskabet, der hænger på væggen udenfor Wessels kro.

Maleriet »En aften i Norske Selskab« er udført af Eilif Peterssen i 1892 og gengiver en »tænkt situation« hos Madam Juels i Sværtegade 7 omkring 1780. Den unge Johan Herman Wessel sidder ved bordet med hævet glas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Men hvordan gik det manden, som lagde navn til et af byens populære værtshuse? Ifølge historien havde han hverken held i spil eller kærlighed.

»Johan Wessel friede til Madam Juels servitrice, 'den lille vakre Karen Bach'. Men hun afslog med den begrundelse, at hun følte sig under hans stand,« siger Allan Mylius Thomsen.

»Han blev til gengæld gift med en sur harpe. Det er måske en af grundene til, at han ikke blev ældre end 43 år,« tilføjer han.

Han er her stadig Johan Herman Wessel - i hvert fald på væggen, hvor han kan holde øje med nutidens værtshusgæster. Her på et foto fra 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Selv ville Johan Wessel uden tvivl have modsat sig et rygeforbud. Han blev for øvrigt hængende i København og ligger begravet ved Trinitatis Kirke.

Der er senere blevet rejst en mindesten for ham med ord, han selv havde forfattet:

»Han aad og drak, var aldrig glad;
Hans Støvlehæle gik han skieve;
Han ingen Ting bestille gad,
Til sidst han gad ej heller leve«.