På lørdag er det 30 år siden, at den sidste dom i Blekingegadesagen faldt.
I den anledning åbner en udstilling om banden og den største kriminalsag i dansk retshistorie på Politimuseet på Fælledvej på Nørrebro. Udstillingen bygger på et stort antal aldrig tidligere viste genstande fra sagen, som indtil nu har været gemt i kælderen under Københavns Politigård.
»Med udstillingen om Blekingegadebanden åbner Politimuseet dørene for et helt særligt kapitel af kriminalhistorien – og dette med udgangspunkt i de mange bevarede genstande fra sagen, hvilket skal medvirke til at give offentligheden et nyt og anderledes indblik i det dystre kapitel af danmarkshistorien, Blekingegade-sagen udgør,« skriver Politimuseet på sin hjemmeside.
Blekingegadesagen omfatter blandt andet røveriet af cirka ti millioner kroner fra postkontoret i Købmagergade i København i november 1988. Under postrøveriet blev en politibetjent dræbt.
Røveriet blev opklaret, efter at politiet i maj 1989 fandt bandens skjulested i en lejlighed i Blekingegade. Lejligheden var fyldt med våben, sprængstoffer, kidnapnings- og røveriplaner, falske identitetspapirer og overvågningsudstyr. Herunder planer til postrøveriet, det såkaldte rullestolsrøveri i Herlev og barnevognsrøveriet i Daells Varehus.
Gruppen blev 2. maj 1991 dømt for dokumentfalsk, groft hæleri med våben, spionage, planlægning af røveri, røveriet mod postkontoret på Købmagergade, og to år senere faldt den sidste dom, da schweizeren Marc Rudin blev dømt for sin medvirken til postrøveriet.
Ingen blev dømt for drabet på politibetjenten.
Forbrydelserne blev begået af en gruppe venstreekstremister, og udbyttet fra røverierne blev brugt til at støtte PFLP, Folkefronten til Palæstinas befrielse.
Da Arbejdermuseet i 2021 lavede en udstilling om politisk aktivisme fra 1960erne og frem, mente Bent Blüdnikow, journalist og historiker, at udeladelsen af netop Blekingegadebanden fra udstillingen var forkert.
Blekingegadebanden udsprang nemlig af venstrefløjens politiske aktivisme, som i tiden efter 1968 blandt andet centrerede sig om modstanden mod Vietnamkrigen, Israel og apartheidstyret i Sydafrika – eller om solidaritet med henholdsvis vietnamesere, palæstinensere og ikkehvide sydafrikanere, om man vil.
Udstillingen på Politimuseet søger til gengæld at besvare spørgsmålet om, hvordan en gruppe unge idealister udviklede sig fra at være »forkæmpere for verdens undertrykte til koldblodige kriminelle«, skriver museet.
