Forkvinden i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Madeleine Steenberg Williams, kalder i Ekstra Bladet Hella Joof for dobbeltmoralsk.
Det gør hun, efter at Hella Joof, skuespiller, forfatter og filminstruktør, for knap en uge siden i Berlingskes podcast »Østergaards salon« sagde, at hun er bekymret over, at unge mennesker for ofte siger: »Vi fik ikke tilbudt nogen hjælp«, når livet har spændt ben for dem.
»Man har en forventning om, at kommunen eller staten skal stille noget hjælp til rådighed,« sagde Hella Joof og fortsatte:
»Det gør mig simpelthen så fortvivlet. For så tænker jeg, at så bliver vi simpelthen for svage som gruppe. Vi bliver nødt til at kunne nogle flere ting selv og hjælpe hinanden.«
Hella Joof kaldte derudover danskerne for »velfærdsfundamentalister«, fordi man ikke kan diskutere, om velfærdssamfundet er ordentligt indrettet.
I Ekstra Bladets artikel bliver det dog påpeget, at de film, som Hella Joof film har instrueret, modtager mange penge i offentlig filmstøtte.
Ifølge DFIs tal har de seneste to film, som Hella Joof har instrueret – »Meter i sekundet«, som endnu ikke har haft premiere, og »Happy Ending« fra 2018 – modtaget i alt 17.700.000 kroner i offentlig støtte.
Avisen spørger derfor Madeleine Steenberg Williams fra DGS, hvad hun mener om Hella Joofs udtalelser sammenholdt med ovenstående.
»Jeg synes, det er dobbeltmoralsk. Og tilbage til 'unge-bashing', så skyder man meget ofte skylden på de unge – også når man selv er med i problematikken. Jeg synes, det er så ærgerligt, at der bliver brugt sådan en retorik. Også bare hele denne her kultur, hvor man bare peger fingre ad dem, der er yngre i stedet for at se sig selv i spejlet,« siger Madeleine Steenberg Williams til avisen.
Det skaber en falsk tryghed
Hella Joof siger nu til Berlingske, at hun ikke »basher« nogen eller har nogen intention om at kritisere de unge. Hella Joof mener, man burde høre hele podcasten, så man kan høre konteksten.
»Der siger jeg jo, at jeg ønsker alle unge mennesker et godt og dejligt liv. Min pointe var bare, at det skaber en falsk tryghed, når man tror, at staten skal løse alle ens problemer, når man har det svært. I mit eget liv har jeg altid kunnet hente den bedste hjælp fra mennesker i min omgangskreds, mine venner og i min familie,« siger Hella Joof.
Hella Joof, modargumentet er vel, hvad de mennesker skal gøre, som ikke kan få hjælp i deres netværk? Eller de unge mennesker, som ikke har de 1.000 kroner i timen, det koster at gå til psykolog?
»Jeg sagde også i podcasten, at det jo føles godt at give unge mennesker adgang til gratis psykologhjælp. Det ville føles endnu bedre at give alle ret til gratis psykologhjælp. Men dels er der mangel på psykologer og derfor meget lang ventetid til dem, og dels skal de penge, det koster, jo gå fra noget andet. Og når alle skal til, kan nogle af dem, der har mest brug for det, komme til at vente endnu længere.«
»Jeg synes, at Ekstra Bladets artikel understreger min pointe om, at det kan føles, som om man i Danmark overhovedet ikke må stille spørgsmål til velfærdsstaten. Vi har nedprioriteret det, mennesker selv kan gøre for hinanden, i stedet for at vi skal have hjælp af et ansigtsløst system.«
Fundamentalismens åg
Ville det ikke være svært at lave film i Danmark, inklusive dine film, hvis ikke det var for netop penge fra staten i form af filmstøtte?
»Nu er det jo ikke mig personligt, der får ti millioner i filmstøtte. Det gør filmselskabet, som jeg er ansat af.«
»Kunstnerne ville nok være gladere, hvis man kaldte det for en investering. Når staten giver et beløb til en film, genererer det jo indtægter til staten i form af skat på lønnen til medarbejdere som mig, moms af alle varerne og tjenesteydelserne og så videre. Uden at have regnet på det, vil jeg da tro, at det genererer flere penge, end det koster.«
Det samme kunne man vel sige om velfærdssamfundet?
»Jeg synes heller ikke, at man skal afskaffe velfærdssamfundet. Det handler bare om, for eksempel, at man tager sin gamle nabos skrald med ned, selvom hjemmehjælperen kommer i morgen.«
»Men jeg er slet ikke imod, at vi diskuterer måden, vi finansierer film på i Danmark. Jeg vil gerne være med til at diskutere alting, Jeg vil bare ikke opfattes som kætter, bare fordi jeg stiller spørgsmål. Jeg synes netop det bliver fundamentalistisk, når man ikke må diskutere velfærdssamfundet.«
Du må vel gerne diskutere det. Det gør du lige nu, og det var vel også det, du gjorde i »Østergaards salon«?
»Selvfølgelig ja, men nu skriver man jo så den artikel, fordi jeg tillader mig at stille spørgsmål til, hvordan vi indretter os. Det må aldrig være sådan, at vi skaber et samfund som er støbt i beton, og som vi ikke kan diskutere.«
»Jeg mener bare, hvorfor flygter alle sygeplejerskerne over i det private, hvorfor mangler der praktiserende læger alle steder, og hvorfor bliver alle sosu'erne syge? Det er dét, jeg synes, vi skal overveje.«
