Hella Joof er født i et velfærdssamfund. Hun ser sig selv som velfærdsborger.
Den samme oplevelse havde hendes mor ikke. Velfærdsstaten og alle dens goder var noget, der kom til, efter at hun var blevet voksen.
Og med velfærdssamfundets indtog er der sket noget med vores arbejdsmoral og vores forventninger til, hvor hjælpen skal komme fra. Det har ændret sig, således at vi i velfærdssamfundet tager for meget for givet.
Det mener Hella Joof, der har været på besøg i Berlingskes podcast »Østergaards salon«:
»Når unge mennesker oplever, at livet spænder ben for dem – og det sker jo for os alle sammen – så hører man tit den replik, der hedder: »Og vi fik ikke tilbudt nogen hjælp.« Man har en forventning om, at kommunen eller staten skal stille noget hjælp til rådighed,« siger hun og fortsætter:
»Det gør mig simpelthen så fortvivlet. For så tænker jeg, at så bliver vi simpelthen for svage som gruppe. Vi bliver nødt til, at kunne nogle flere ting selv og hjælpe hinanden. Hele civilsamfundets opgave bliver jo udvisket, fordi vi regner med, at staten kommer os til undsætning.«
Hella Joof mener, at vi har opbygget et samfund, der bygger på »velfærdsfundamentalisme«:
»Hvis man er opvokset i Saudi-Arabien, er man selvfølgelig muslim – salafist på en eller anden måde. Hvis man er opvokset i Danmark, så er man velfærdsfundamentalist,« siger Hella Joof i podcasten.
Hun peger blandt andet på, at staten fylder en stor del af samfundets fælles økonomi. Og at vores sundhedssystem er blevet omfattende og definerende for det syn, mange har på krop og kropskultur:
»Vi kan alle sammen gå det samme sted hen, uanset hvordan vi behandler vores kroppe. Vi har ansvaret for hinandens kroppe, og det tror jeg ikke, at vi skal have. Jeg tror, at vi skal have ansvaret for vores egne kroppe. Begynder man at problematisere det, bliver man behandlet som en kætter,« siger Hella Joof.
Du kan lytte til hele afsnittet her, hvor Mette Østergaard også taler med politisk kommentator Søs Marie Seerup om, hvad blå blok skal gøre for at genvinde magten.
