Opdateret

»Han står så nøgen og ser meget opstemt ud, hvis man kan sige det sådan«

Ifølge Suste Bonnén vidste eksmanden udmærket, at billederne og filmen skulle offentliggøres og bruges til en udstilling på Charlottenborg.

Ifølge Suste Bonnén rådførte hun sig med flere undervejs i arbejdet med filmen. Michael Drost-Hansen

»Pludselig vil han være nøgen på billederne. Det kommer bag på mig, for den side af ham har jeg ikke oplevet før. Han står så nøgen og ser meget opstemt ud, hvis man kan sige det sådan. Og så er det, jeg siger til ham:

Du er klar over, at der er lyd på, og at det her også er optagelser til filmen?.«

Så siger han:

»Ja, ja, det er jeg helt klar over.«

Når jeg fotograferer mennesker, bruger jeg ofte en stor skærm, hvor folk kan se sig selv, mens jeg arbejder, lægger lys og bygger dem op.

To uger efter fotografen Suste Bonnéns skilsmisse, står eksmanden i lejlighedens soveværelse i Hellerup, som Suste Bonnén bor midlertidigt i mens han bor på Bornholm.

Ifølge Suste Bonnén er der ikke tale om en pornofilm, men om en kunstfilm. »Kunst har ikke noget formål i sig selv.« Michael Drost-Hansen

»Jeg fik mange tilsagn af ham, det har jeg på filmen. En kunstfilm om smerten i et ægteskab og efterfølgende skilsmisse,«siger Suste Bonnén.

Titlen på filmen er »Hvorfor?«

Filmen var en del af af Suste Bonnéns fotoudstilling om parrets kærlighed, bryllup og syv uger efter også skilsmisse. Planen var, at fotografier fra bryllupsfesten i Gudhjem på Bornholm i sommeren 2016 senere skulle bruges til en udstilling på Charlottenborg, siger Suste Bonnén. Sammen med en film.

»Kunstnere bruger ofte deres privatliv i deres værker for at skabe en ægthed,« siger hun.

Rådførte sig med flere

»Han er stærkt tiltrukket af at blive fotograferet uden tøj. Det er en ny verden for ham, det er helt tydeligt, og han nyder det meget. Når jeg fotograferer mennesker, bruger jeg ofte en stor skærm, hvor folk kan se sig selv, mens jeg arbejder, lægger lys og bygger dem op - og det nyder han.«

Ifølge Suste Bonnén har hun undervejs med projektet rådført sig med flere.

»Filmen har intet med porno at gøre. Det er kunst, og kunst har ikke noget formål i sig selv. Det er et andet udtrykt.«

18. december 2016 sender Suste Bonnén et lukket link til filmen til 13 personer i eksmandens omgangskreds, uden at han havde bedt om det eller ifølge tiltalen givet samtykke til det.

»I min verden er 13 mennesker ikke mange. Når jeg sendte filmen til de 13, var det fordi, de alle havde været med til brylluppet, og derfor også medvirkede i filmen. Jeg syntes, de skulle se den, og flere af dem bad jeg også om respons. Iøvrigt er jeg også selv med i filmen nøgen.

Men er det ikke at overskride en grænse at dele de optagelser? Ifølge tiltalen havde din eksmand sagt, han ikke ønskede at medvirke i noget, der skulle offentliggøres?

»Nej, for han vidste, det var til offentliggørelse. Det havde han selv sagt god for på optagelsen, hvor han endda er nøgen. Ordet »dele« som er blevet brugt i sagen er iøvrigt lidt misvisende, for jeg sendte det 13 af bryllupsgæsterne med et flueben i privat.«

Suste Bonnéns eksmand har ikke tidligere udtalt sig offentligt om sagen, men han invilliger i at udtale sig til Berlingske:

»Nu er der faldet dom, og jeg ønsker kun at få sagen afsluttet. Derfor ønsker jeg på ingen måde at gå i detaljer og komme med lange forklaringer, selv om jeg kunne. Men jeg vil gerne sige, at de optagelser intet har med kunst at gøre, det er udelukkende en hævnakt fra Suste Bonnens side. Hvilket er det, der også er faldet dom for. Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig selv har bedt om at blive fotograferet nøgen.

Har aldrig givet samtykke

Jeg har heller aldrig givet mit samtykke til, at optagelserne måtte sendes til nogen som helst. Tre dage før Suste Bonnén sender optagelserne rundt, skriver jeg en mail til hende om, at jeg forbyder hende at sende det til nogen. Det gør hun alligevel, for hun sender optagelserne til min familie, nærmeste vennekreds og mennesker på min arbejdsplads.

Det er hævn, og formålet har udelukkende været at skade mig. Derudover må det må være ret indlysende, at der på intet tidspunkt har været tale om en kærlighedsfilm. Suste Bonnéns udlægning har ikke hold i de virkelige hændelser, og jeg tager derfor afstand fra det, hun har sagt.«