Han har boet i København i tre årtier og har en stor kærlighed til et bestemt kvarter: »Nu er jeg fyldt 50 og er fuldstændig ligeglad med, hvad der er smart«

Mit København: Jacob Søndergaard er direktør for det fremadstormende forlag Gutkind og har sin daglige gang i København K – et kvarter, han drømte om at bo i, da han var ung. Han elsker at opdage byen på cykel, men har det svært med særligt et sted, som han aldrig ville vise en turist. 'En tarvelig parodi på frihed', siger han blandt andet.

Området omkring Gammel Strand er blandt Jacob Søndergaards favoritter. Det er også her i kvarteret, Gutkind, som han er direktør for, ligger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilket sted i København holder du mest af?
»Hver morgen går jeg til fods fra mit hjem på Amager til forlaget, der ligger i Læderstræde. Jeg krydser Knippelsbro og lander på Højbro Plads og Gammel Strand, og hver morgen tænker jeg: »Wauw. Tænk engang – her arbejder jeg!« Gammel Strand er jo der, hvor København blev grundlagt. Det her lille fiskerleje, de her få kvadratmeter. Det var her, det hele startede. Al den handel og dynamik, der var i havnen gennem århundreder, synes jeg næsten, jeg kan mærke den dag i dag. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, når jeg er på min arbejdsplads få meter derfra. Det er et malerisk og livligt strøg.«

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet her?
»Dynamisk, positiv. Jeg synes, at flere af de store offentlige investeringer har været meget vellykkede – for eksempel de nye broer i havneområderne og metroen, som har bundet byen sammen. Men noget, jeg har lagt særligt mærke til, er den stærke, private entreprenørånd. Jeg beundrer en skikkelse som Claus Meyer. I min optik startede den kulinariske udvikling i København med ham for 25-30 år siden. Han havde en mission om at ændre folks madvaner og satse på kvalitet og nordiske råvarer og var jo også med til at starte Noma. Hans energi og hans entreprenørskab har forplantet sig til andre ildsjæle og været med til at skabe en udvikling, som har betydet meget for hele byen.«

Københavnerne kunne med fordel droppe at høre musik eller radio, mens de cykler. Det mener Jacob Søndergaard, som synes, det skaber for meget uopmærksomhed, når vi ikke er til stede i byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?
»En strammere regulering af boligmarkedet, så byen ikke kun bliver for de velhavende. Hvis København skal være verdens bedste by, skal vi sikre nogle tiltag, som gør, at de med færre penge også kan være med, og det handler primært om boligmarkedet.«

Hvor går du ud i København, når du skal ud at spise eller have en drink?
»Jeg bruger Københavns restaurantscene meget – både i mit job og privat. I udgangspunktet vil jeg hellere være nysgerrig og vælge et nyt sted, der har et køkken, jeg ikke er fortrolig med, og som laver mad, jeg ikke selv er i stand til at lave. Men der er særligt ét sted, jeg bliver ved med at vende tilbage til: Restaurant Mêlée på Frederiksberg. Det er en lille bistro på en sidevej til Gammel Kongevej. De serverer enkle franske klassikere af høj kvalitet. Det er et uprætentiøst sted, og der er kulørte lamper på fortovet, men det har sin egen stilfærdige charme, og maden er god. Det er måske den restaurant, jeg besøger hyppigst.«

Beskriv en perfekt lørdag i København!
»Jeg står altid tidligt op, også i weekenden, så på den her tid af året ville jeg starte med en morgendukkert fra badebroen ved Amager Strand. Det er i øvrigt et af mine yndlingssteder i byen. Det er arkitektonisk smukt løst, og det har en folkelighed over sig. Alle kan komme på Amager Strand – tyk som tynd og høj som lav. Jeg vil sørge for, at der er en god, stærk kop kaffe på kanden, når jeg kommer hjem, og min familie har meldt sig på banen. Så vil jeg foreslå en cykeltur med min kone og vores teenagesøn. Jeg kan godt lide at opdage København, selv efter 30 år. Vi vil for eksempel cykle ud til den hollandsk-inspirerede bydel, der er anlagt på Sluseholmen, langs nogle kanaler i Sydhavn. Jeg har kun været der en enkelt gang, og det var netop på en cykeltur. Det er virkelig vellykket i mine øjne.

Mens vi var i Sydhavn, skulle vi forbi den marokkanske café og restaurant South Harbour – et sted, hvor jeg har været nogle gange og fået en kop frisk myntete og nogle af deres lækre meze. Så ville vi sende sønnen hjem, (hvis han ikke gad længere), og hvis det var sommer og jazzfestival, ville jeg gerne ligge i Kongens Have og hvile benene. Derefter ville vi vandre ud til Restaurant Mêlée, hvor jeg havde bestilt bord til klokken 17.30. Jeg bestiller altid bord tidligt, så er der er tid til at gå i biffen eller en tur i sommeraftenen bagefter. Denne aften ville vi gå på Gammel Kongevej, hvor jeg engang har boet, og som jeg har et blødt punkt for. Frederiksberg er jo et bedsteborgerligt kvarter, og man kan sagtens pege fingre ad det lidt tantede image, men man kan også give sig hen til det. Der er en ro. Det ville vi gøre, inden vi tog hjem.«

Mens forlagsdirektøren elsker området omkring Gammel Strand, ville han aldrig vise en turist Christiania, som han mener er udtryk for alt andet end solidaritet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»Opføre flere kollegier, hvor unge rent faktisk har råd til at bo. Der er momentum i København i de her år, men det momentum må vi ikke tabe. Det må vi gribe. Det gør vi bedst ved at sikre, at unge mennesker kan bo, udfolde sig og studere her. Vi kan ikke gøre de studerendes boligbetingelser afhængige af dyre forældrekøb på Østerbro på et i forvejen overophedet boligmarked. Det vil skabe en social slagside, og det er en overhængende risiko i København.«

Hvilket sted ville du vise en udenlandsk gæst?
»Kløvermarksvej ved de store baner. Derfra kan man se byens tårne fra en anden vinkel, for eksempel Christiansborg. Så står man midt i det allermest folkelige, som er en fodboldbane på Amager, og ser magtens symboler fra en skæv vinkel. For det første er det en flot udsigt. For det andet minder den mig om det, litteraturen gør. Litteraturen har som en af sine opgaver at se magtens institutioner, historien og alt det velkendte fra nye vinkler, og det kan man lige der. Så hvis det var en udenlandsk forfatter eller forlagskollega, der ville have sans for den litterære måde at betragte byen på, så ville jeg tage vedkommende med derud.«

Hvad ville du undgå at vise?
»Christiania er det sidste sted, jeg ville tage nogen med til. Jeg synes, at Fristaden, som de kalder sig selv, er en tarvelig parodi på frihed. Jeg kender ikke et sted, som er mere styret af rå markedsmekanismer end Christiania med bandernes hashhandel og de store sociale problemer, der følger med. Det at tage ejerskab over en del af byen, som er vores alle sammens – det er ikke solidarisk.«

Nutidens arkitekter kunne med rette finde inspiration i den tankegang, der herskede, da Vor Frelsers Kirke blev opført, mener Jacob Søndergaard, der fremhæver netop det tårn som et oplagt vartegn for København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»Her må jeg gribe i egen barm, men jeg synes, københavnerne skal blive bedre til at bevæge sig rundt i byen uden at have AirPods i ørerne. Jeg ser en by som et slags orkester, og hvis ikke man kan se eller høre, hvad de andre spiller, forsvinder musikken, så spiller orkestret falsk. Når jeg går eller cykler, sker det tit, at jeg befinder mig bag nogen, der er fuldstændig fordybet i et Facebook-opslag eller hører musik, så de bliver uopmærksomme. Det er irriterende. At være lydhør og opmærksom på de andre i bybilledet handler ikke bare om sikkerhed. Det er en civilisatorisk dyd, som man sætter over styr ved at isolere sig på den måde.«

Hvor er dit åndehul i København?
»Jeg holder meget af Glyptoteket. Museet har en permanent samling, som er speciel, fordi den både rummer antikke skulpturer, mumier og en af verdens fineste samlinger af de franske impressionister. Så det er en udstilling, der er lille, men udsøgt, og som har verdensklasse. Hertil kommer de spændende særudstillinger. Selve museumsrummet har også en ro over sig. At sidde i vinterhaven, giver en særlig ro, som jeg opsøger. Stedet fortæller desuden en københavnerhistorie, fordi det er stiftet af brygger Jacobsen for alle de her ølmillioner.«

Da Jacob Søndergaard flyttede til København i 1991, ville han gerne bo i Indre By. I dag bor han på Amager, men har sin daglige gang herinde i forbindelse med sit arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»Det er sjovt nok den stadig aktuelle særudstilling »Auguste Rodin – Forskydninger« på Glyptoteket. Billedhuggeren Auguste Rodin er rigt repræsenteret i Glyptotekets samlinger, men jeg synes, at den her udstilling er kurateret på en måde, der gav mig ny viden om Rodin og et nyt blik på ham, fordi den handler om hans store samling af antik kunst og hans særlige brug af den i nye værker. Den viser Rodin som en væsentligt mere moderne kunstner, end jeg egentlig havde gjort mig klart. Det var en øjenåbner for mig.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest?
»Husets Teater. Da jeg arbejdede for forlaget Rosinante, havde jeg et vældig godt samarbejde med skuespilleren og den nu afgåede teaterchef Jens Albinus. Sammen arrangerede vi, at forfattere og skuespillere mødtes på teaterscenen. Det var et rigtig sjovt koncept, der betød, at jeg begyndte at komme en del på Husets Teater og til deres forestillinger. Det gør jeg stadig.«

Og aldrig?
»Posthus Teatret. Der kom jeg meget, da jeg lige var flyttet til København. Dengang røg jeg, og det måtte man der. Så kunne man sidde der med en smøg og et glas rødvin, mens man så Kieslowski-trilogien, og føle sig intellektuel. Det gik så lidt i sig selv, som årene gik. Men nu har jeg fået lyst til at komme der igen. Posthus Teatret må være et gensyn værd.«

En dag ville Jacob Søndergaard gerne bo i København K. Dog gerne med soveværelse ud mod baggården. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad burde være Københavns vartegn?
»Tårnet på Vor Frelsers Kirke. Der er et element af galskab og noget flamboyant over arkitekturen, som jeg godt kan lide, og som godt kunne inspirere København i dag. Der var en arkitekt, som tog nogle chancer, og det var godt, han gjorde det, for det har vi daglig glæde af  nu, mere end 250 år efter.«

Hvis du skulle købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?
»Hvis jeg havde råd, ville jeg vælge et sted i København K. Det drømte jeg om, da jeg flyttede hertil i 1991. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det måske var det mindst smarte sted i byen, og at Nørrebro og Vesterbro var der, hvor det skete. Det gik op for mig, at det var mit provinsielle blik på byen, der gjorde det til en drøm. Nu er jeg fyldt 50 og er fuldstændig ligeglad med, hvad der er smart, så jeg tænker, at engang ville jeg gerne bo herinde. Jeg skulle selvfølgelig have soveværelse ud mod gården.«