Han chokerede hele den danske kunstverden med skandaleværk – nu venter afgørende beslutning

På søndag finder vi endelig ud af, om kunstner Jens Haaning afleverer de lånte 534.000 kroner tilbage til Kunsten i Aalborg. Berlingskes kunstredaktør vurderer scenarierne.

Den tomme billedramme, der skulle have været fyldt med fysiske pengesedler på museet Kunsten i Aalborg. På søndag finder vi endeligt ud af, om kunstneren afleverer pengene tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De 534.000 kroner var væk.

Det aalborgensiske kunstmuseum Kunsten fik et chok, da det 23. september sidste år åbnede kasserne til det, man troede var to rammer, der med fysiske pengesedler skulle symbolisere en gennemsnitlig dansk og østrigsk årsindkomst.

I stedet fandt museets medarbejdere to tomme rammer, hvor det godt nok lignede, at fysiske pengesedler havde siddet fast, men altså nu var væk.

Og det var det, pengene var.

Det kunne lige så godt være begyndelsen på en kriminalroman, men i stedet er det starten på det, der skulle blive en enorm medieomtale af kunstværket »Take the Money and Run« – tag pengene og løb.

For det var netop det, som kunstneren Jens Haaning havde gjort.

Til udstillingen »Work it out« skulle Jens Haaning genskabe to værker til udstillingen, hvorfor museet lånte ham 534.000 kroner til formålet.

I stedet valgte han at lave et nyt værk, hvor han tog pengene for at sætte fokus på kunstneres løn- og arbejdsforhold.

Søndag 16. januar skal han senest aflevere pengene tilbage til museet.

Berlingske har spurgt avisens kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, hvad hun mener, der kommer til at ske 16. januar. Og hvad det kan få af betydning for selve værket.

Værkbeskrivelse af »Take the Money and Run«. Det var ikke præcis, det værk, som kunstmuseet »Kunsten« i Aalborg havde regnet med at få. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Det uforudsigelige

Hun er overbevist om, at Jens Haaning ikke kommer til at beslutte sig for at betale pengene tilbage. Hvad der så kommer til at ske, er umuligt at sige, lyder det.

»Uforudsigeligheden er med til at forstærke hans konceptuelle og sprællevende kunst-stunts værdi. Det faktum, at værket er underlagt en proces med en udløbsdato, og at hans publikum helt konkret venter på, hvad der kommer til at ske, mens medier skriver og gisner om udfaldet, er med til at give værket et liv,« siger Birgitte Ellemann Höegh.

I et tidligere interview med Berlingske har kunstredaktøren vurderet, at værket »sagtens« kan få en plads i den danske kunsthistorie. Det har skabt en særlig begivenhed, som rækker langt ud over det konkrete værk, selve udstillingen, og hvor pr-værdien for begge parter kan vise sig at være mere værd end de 534.000 kroner, ifølge kunstredaktøren.

»Havde Kunsten i Aalborg ikke hængt det tomme dematerialiserede værk op, og havde de danske og internationale medier fuldkommen ignoreret dets eksistens og alene blot behandlet Haaning som en gemen tyv, havde hans værk ikke været nær så vellykket, som det er gået hen og er blevet,« siger Birgitte Ellemann Höegh.

Jens Haaning er kendt for at give emner som kapitalisme, globalisering, racisme og strukturel ulighed plads i sin kunst. Med værket »Take the Money and Run« læner han sig op ad flere kunstneriske begivenheder, som mange husker.

Blandt andet Banksy-værket »Girl with Balloon,« som efter at være blevet solgt på auktionshuset Sotheby's for en pris på en million pund blev ødelagt af en usynlig makulator, der var indbygget i billedrammen.

Køberen valgte at sælge det ødelagte værk videre.

16. oktober 2021 blev det ødelagte Banksy-værk, med den nye titel »Love is in the Bin«, solgt for16 millioner pund, svarende til cirka 142 millioner kroner.

Det er endnu uvist, hvad værdien af Jens Haanings værk ender med at være. Det vil afhænge af, hvad der kommer til at ske efter 16. januar.

Desuden er det langtfra sikkert, at kunstneren ønsker at sætte det til salg. Men hvorvidt det har en kunstnerisk værdi, er for Birgitte Ellemann Höegh indiskutabelt.

»Jens Haaning er en i forvejen eksisterende og anerkendt kunstner, og det er jo på den baggrund, at Kunsten i Aalborg har inviteret ham ind. At han videreudvikler sit værk, devaluerer ham i mine øjne ikke som kunstner,« siger hun.

Kunstner Jens Haaning, da han i 2010 var på taxitur i København, mens han var aktuel med udstillingen »At blive københavner« på Københavns Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund.

En politianmeldelse på vej?

Umiddelbart vil Jens Haaning ikke aflevere pengene tilbage.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra ham, men han har ikke haft tid til at komme med en længere udtalelse, lyder det.

Jens Haaning har i stedet sendt et link til et videoklip fra nyhedsmediet Al-Jazeera. Heri fremgår det ganske klart, hvorvidt han har tænkt sig at betale pengene tilbage.

»Nej, nej, nej. Det kommer bestemt ikke til at ske,« siger Jens Haaning i videoklippet:

Kunstmuseets direktør, Lasse Andersson, har tidligere udtalt til Berlingske, at museet vil politianmelde Jens Haaning, hvis ikke han afleverer pengene. Lasse Andersson har samtidig afvist, at det skulle være et pr-stunt fra museets side.

»De penge er museets. De er givet gennem donationer fra fonde, offentlige bevillinger, og ved at publikum besøger os. Det er klart, at vi ikke bare kan lade som ingenting,« sagde Lasse Andersson.

Kommer der et juridisk efterspil efter 16. januar, skal vi huske, at kunstmuseet selv har »accepteret« værket, pointerer kunstredaktør Birgitte Ellemann Höegh.

»Kunsten i Aalborg valgte rent faktisk at hænge det dematerialiserede værk op, da de modtog det, og har dermed allerede anerkendt det som kunstværk,« siger hun.

»Personligt er jeg ret spændt og har et kildent håb om, at Haaning dukker op med en ny og elegant manifestation, der involverer de 534.000 kroner. Ender Haaning med en politianmeldelse, ja, så kan det forløb jo også tildele værket yderligere liv,« siger Birgitte Ellemann Höegh.