Hård kritik af TV 2-serie om mordet på Kim Wall: »Det er som at stå og filme et trafikuheld på motorvejen«

Teaterinstruktøren Katrine Wiedemann forstår ikke beslutningen om at skabe en TV-serie om mordet på Kim Wall. Hun kalder den »uetisk« og »afstumpet«.

Pilou Asbæk og Søren Malling spiller offentlig anklager og drabschef i TV-serien »Efterforskningen.« Den skildrer opklaringsarbejdet, der førte til, at Peter Madsen blev dømt for mordet på Kim Wall. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hnerik Ohsten / TV 2

»Uetisk«, »uhyggeligt«, »afstumpet«.

Det skorter ikke på negative adjektiver, når instruktøren og debattøren Katrine Wiedemann skal beskrive de følelser, der opstår i hende, når hun tænker på den planlagte filmatisering  af opklaringsarbejdet i forbindelse med mordet på den svenske journalist Kim Wall. Serien, der får titlen »Efterforskningen«, får premiere på TV 2 næste år.

I et indlæg i Weekendavisen gik Katrine Wiedemann i sidste uge i rette med serien, som hun mener er endnu et skridt ud på en moralsk glidebane i den true crime-genre, som de seneste år har vundet indpas både på skærmen og i podcasts. Hun uddyber gerne kritikken.

»Når man kører forbi et trafikuheld ved vi jo godt, at mennesket af natur vil stoppe op og kigge på. Det er helt naturligt, at man er tiltrukket af det og at pulsen stiger, når man ser ulykken på motorvejen. Jeg gør mig ikke finere. Jeg forstår godt fascinationen.«


»Dommen var næsten ikke faldet i sagen, før man gik ud med planerne om en TV-serie. Der er meget kort gravfred. Der er også noget uhyggeligt ved denne sag, fordi den hele tiden er blevet forvekslet med et stykke fiktion. Fra starten har også seriøse medier sammenlignet den med litteratur som »Moby Dick«, som om der var noget i fortællingen, der var vigtigt for os. Sagen mindede jo nærmest allerede om et nordisk TV-samarbejde, der var finansieret, fordi der var en dansker og en svensker, der spillede hovedrollerne. Den blev omtalt, som var den en nordic noir-serie. Det lå så meget til højrebenet at lave en filmatisering, hvis man ville. Det var så uhyggeligt nærliggende. Men det er alligevel rystende, hvor hurtigt, den kommer.«

Hvorfor spiller tidsargumentet en rolle?

»Det betyder noget, at de pårørende stadig er i en sorgproces i de første stadier. Der er en ekstremt manglende empati i, at der ikke får lov til at gå et øjeblik. Der er en afstumpethed i, hvordan denne serie bliver sat i værk, lige så snart retssagerne er overstået.«

Kim Walls efterladte kæreste har afbrudt samarbejdet med filmholdet og har offentligt kritiseret, at serien realiseres. Den myrdede kvindes forældre har derimod valgt at give projektet deres blåstempling. Det gør imidlertid ikke indtryk på Katrine Wiedemann.

Teaterinstruktør Katrine Wiedemann kritiserer beslutningen om at skabe fiktion om opklaringen af mordet på Kim Wall. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Det er hykleri og ubehageligt, når man mellem linjerne bruger forældrenes godkendelse som et underforstået argument mod en etisk kritik af projektet. Det er uetisk, at de overhovedet skal inddrages. Der er ikke nogen, der laver serien for deres skyld. Det tror jeg ikke på. Det handler om penge og seertal. Money talks. Det er ikke et projekt, der har et humanitært formål – som skal oplyse og belære os. Det er historien om vold uden mening og ikke noget, vi kan lære noget af.«

Ekstremt afstumpet

Man skal jo ikke tænke sig ret længe om for at forstå, hvordan det må være at være pårørende, mener Katrine Wiedemann.

»I folks bevidsthed vil TV-serien overtage historien om Kim Wall. »Kim Wall« vil have en helt anden betydning om et år, hvor man vil tænke på Pilou Asbæk, Søren Malling og Pernilla August. Man vil tænke på, om den er godt skruet sammen, om den er underholdende. Der er noget ekstremt afstumpet i, at man så hurtigt glemmer, at der er tale om virkelig vold. Fiktionen stjæler virkeligheden og påvirker den. Man bruger Kim Walls skæbne til noget, der handler om underholdning.«

True crime-genren har herhjemme været kritiseret af bl.a. efterladte til ofre, hvis tragedier blev diskuteret i mord-podcasten »Mørkeland«. Katrine Wiedemann siger, at hun har fået en del henvendelser fra læsere, der bakkede op om hendes indlæg i Weekendavisen, men undrer sig ellers over, at ideen om en TV-serie om Kim Walls død ikke vækker mere debat, end den har gjort.

»Der træder jo nok nogle mekanismer i kraft: Når problemer bliver for store, ophører vi med at være kritiske over for dem. Der indtræder en afmagt, for vi føler, at vi ikke kan gøre noget ved det alligevel. Vi tror, at vi er nødt til at at godkende udviklingen. Et argument er, at det er naivt at være kritisk, fordi hele verden jo vil have true crime.

Bare at sige ordet etik virker jo håbløst gammeldags, hvilket er ret skræmmende. Jeg synes, man må differentiere. Nej, vi kan ikke gøre noget ved det, serien bliver til noget, men jo, vi er nødt til at diskutere spørgsmålet,« siger Katrine Wiedemann, der hiver et billede frem, når hun skal beskrive, hvorfor det er nødvendigt at finjustere det moralske kompas, når det handler om true crime-genren.

Bevågenhed: Anklager Jakob Buch-Jepsen orienterer pressen foran Københavns Byret i forbindelse med sagen mod Peter Madsen, onsdag 25. april 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

»Når vi kører forbi et trafikuheld, ved vi jo godt, at mennesker af natur vil stoppe op og kigge på. Det er helt naturligt, at man er tiltrukket af det, og at pulsen stiger, når man ser ulykken på motorvejen. Jeg gør mig ikke finere. Jeg forstår godt fascinationen.

Men vi ved også godt, at vi ikke skal stille os og klumpe sammen om den, for man kan hindre hjælpearbejdet, og det gavner ikke den, der er ramt, at der står nogen og filmer. Hvis flere bliver stående, spørger vi: Hvorfor må jeg så ikke stille mig op? Dybest set handler det om, at vores natur skal styres. Det bliver grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt vi er humane eller inhumane,« siger hun.

Dette er en principsag

Instruktøren Tobias Lindholm og produktionsselskabet MISO Film, der leverer serien til TV 2, ønsker ikke at deltage i debatten om, hvorvidt det er moralsk forkasteligt eller ej at lave en serie om mordet på Kim Wall.

Men i den pressemeddelelse, der blev sendt ud, da projektet blev offentliggjort, blev det betonet, at serien fokuserer på opklaringsarbejdet, og at man dermed hverken viser Kim Wall eller hendes morder, Peter Madsen.

Men det er lige meget, om serien er god eller ej, mener Katrine Wiedemann. Det handler om, at det er en principsag.

»Måske det bliver godt, men det ændrer ikke på, at man forråder de pårørende, der som de eneste kender virkeligheden, og hvis lidelse vil blive brugt. Det er næsten værre, hvis den er fantastisk ud fra et kunstnerisk synspunkt,« mener hun.

Hun understreger, at hun har dyb respekt for folkene bag serien.

»Men jeg synes, at det er ekstra uhyggeligt, at den ypperste kulturelite laver serien. De allerdygtigste og mest respekterede mennesker. Der sker en velsignelse at true crime-genren og dens grænseløshed, hvis de, der er højest i hierarkiet, siger god for den ved at takke ja til denne opgave. De lægger stadig navn til et stykke fiktion, som baserer sig på en grusomhed, intet kan udvindes af. Der er ikke noget lærestykke. Der er i stedet tale om grusom vold, der bør straffes, glemmes og forbigås. Der bør være en ydmyg stilhed om en sag som denne. Peter Madsen skal vi ikke høre mere om.«

For vores egen skyld

Når vi skal diskutere spørgsmålet, er det ikke kun for de efterladtes skyld, men også for vores egen, mener Katrine Wiedemann.

»Det handler om hensynet til, at vores kultur ikke siger ja til en ny slags afstumpethed i os selv. At vi værner om, at der stadig er en empati og en menneskelighed mellem os. Det er jo også et spørgsmål om, at vi allesammen er potentielle ofre for en filmatisering af vores ulykker og tragedier. Derfor er diskussionen vigtig at have. Om etik kontra kapital. Og om det er humant, at der ingen grænser er for, hvad man vil tjene penge på.«

Katrine Wiedemann ved godt, at et modargument kunne være, at man ikke skal stille rammer op for kunsten.

»Men nogle gange bliver man nødt til at afstå fra at sige noget.«

Hun køber heller ikke ideen om, at vi har brug for kollektivt at hele efter den voldsomme historie, der påvirkede mange mennesker.

»Der er Holocaust-fiktionsfortællinger, der har været vigtige, ligesom filmene om Breivik sikkert sagtens kan være med til at hele et kollektivt traume i Norge. Den historie har påvirket nordmændene og ændret dem for livet. Men vi er ikke på baggrund af Kim Wall-sagen et samfund, der har brug for at bearbejde et traume. Det er intet af lære af sagen. Der er tale om en snagen i menneskelig tragedie, om blind vold, der skal glemmes, ikke dyrkes og feticheres.«

TV 2 har ikke for nærværende ønsket at kommentere Katrine Wiedemanns kritik og det principielle i at vise en serie om mordet på Kim Wall. Fiktionschef Katrine Vogelsang har dog sendt denne kommentar til Berlingske:

»TV 2 ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere et kunstnerisk værk, der stadig er under udarbejdelse, og som ingen – heller ikke Katrine Wiedemann – reelt kan forholde sig til. TV 2 vil meget gerne stille op til debat om både TV-serien og vores overvejelser, når der foreligger en færdig TV-serie, som man kan forholde sig til og tale ud fra.«

Peter Madsens ubåd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.