Genstande fra Egyptens oldtid vælter stadig op af ørkensandet

En 4.500 år gammel grav med forbindelse til pyramiderne er kun det seneste af den tilsyneladende uudtømmelige skat af oldtidsfund, der gemmer sig i Egyptens undergrund.

Mostafa Waziri fra Egyptens svar på Kulturarvsstyrelsen viser nogle af de nyeste fund frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix

Masker, elegante figurer af dyr og flotte kister med portrætter på låget:

Egyptens myndigheder offentliggjorde lørdag fundet af en omfattende gravplads tæt på Gizas store pyramider.

Pladsen blev ifølge kulturarvsminister Mostafa Waziri anlagt så tidligt som i 2400-tallet f.Kr. og har siden været brugt i et par årtusinder.

Stedets ældste sarkofag er designet til en dommer ved navn Behnui-Ka og rummer formentlig hans jordiske rester i balsameret form – man har endnu ikke åbnet kisterne for at få vished.

En stor gravplads med indtørrede legemer samt spor af både øl og madpakker ligger lige ved siden af de nyligt opdagede rum og har været brugt til menige håndværkere på byggeriet.

Lørdagens omfattende fund er ikke det første af sin art og bliver heller ikke det sidste. Bedst som man regner det gamle Egypten for velbeskrevet, vælter det op med nye skatte fra ørkensandet.

Kongernes Dal – og dronningernes

Især fund fra Kongernes Dal i landets sydlige eller »øvre« del overrasker igen og igen og kræver ikke sjældent historien skrevet om.

Arkæologerne havde frem til for et århundrede siden fundet 62 grave i dalens undergrund og regnede den efterhånden for udtømt.

Men da Howard Carter snublede over en sten 4. november 1922, blev det begyndelsen på en renæssance for dalen og Egypten som helhed:

»Kombinationen af mere held og moderne arkæologers systematiske arbejde har gjort området hedt helt frem til i dag.«


Den britiske arkæolog – eller rettere en af hans vandbærere – havde fundet resterne af faraoen Akhenatons sagnomspundne søn, Tutankhamon!

Verdenspressen kunne den følgende tid se fantastiske effekter blive båret op. Graven viste sig fuld af vin, våben, brætspil, musikinstrumenter og ikke mindst den gigantiske maske af guld.

Howard Carter havde efter ti års arbejde fundet flere end 5.300 genstande på stedet og forvandlet en farao fra 1300-tallet f.kr. til hvermandseje.

Sådan en opdagelse gøres aldrig mere, skrev man dengang. Howard Carters fund på et gennemgravet jordlod var det rene held.

Men kombinationen af mere held og moderne arkæologers systematiske arbejde har gjort området hedt helt frem til i dag.

Arkæologer under ledelse af amerikaneren Otto Schaden fandt så sent som i 2005 et kammer mere kun 15 meter fra Tutankamons grav.

Rummet indeholdt syv kister uden mumier plus talløse krukker med diverse kemikalier og har muligvis været værksted for håndværkerne bag kongens balsamering i sin tid.

Og selv om myndighederne konsekvent afviser eksistensen af tilmurede døre og dermed muligheden for flere skatte i Tutankhamons grav, florerer rygterne stadig i det egyptologiske miljø – og hvem nænner rigtig at aflive dem?

Mysterierne findes endnu

Mindst én farao forbliver faktisk mystisk: Historikerne kender stadig ikke sidste hvilested for kong Ra mesi su Seth her chepeschef meri Amun eller bare Ramses 8. fra Nye Riges slutning.

Egyptologer under ledelse af den Indiana Jones-agtige Zahi Hawass fra hundreder af historieprogrammer har ledt målbevidst efter graven gennem årtier uden held.

Selv om kongen med det mundrette navn efter planen skulle bisættes i Dronningernes Dal – en nærliggende begravelsesplads for både royale og mere jævne typer – har den pågældende lokalitet ingen spor efter ham.

De mange fund er godt nyt for Egyptens turisme: Landet blev hårdt ramt af både terrordrabene på 62 turister ved Luxor i 1997 og tumulterne efter revolutionen for otte år siden.

Forvaltningen kæmper også stadig med udenlandske museer om tilbagelevering af egyptiske genstande og gad især godt hente hovedet af Nefertiti hjem fra Berlin og Rosettastenen fra London, siger Shaaban Abdel-Gawad fra kulturministeriet til tv-stationen ABC.

Men de nye fund stiller også nye krav til finansiering. Egypterne har de seneste år regnet med gravrøverier for omkring 20 milliarder kroner hver eneste sæson.

Resultaterne af de værste plyndringer kan ses fra rummet som gigantiske huller i jorden og gør effektiv sikring og konservering påtrængende.