Frokostanmeldelse: Saltbomber og sirupshots sendte anmelderens smagsløg til tælling

Er der en kok til stede? I abeburet eller – om man vil – familierestauranten Folk i Zoologisk Have har man helt glemt at smage på tingene, inden man serverer dem for gæsterne.

Restaurant Folk i ZOO. Flot ser det ud, men indenfor er alt ikke lige så abeskønt. Celina Dahl

Med åbningen af Folk siger København farvel til et af sine mest elendige spisesteder, nemlig den kantine, der lå her før. Her fik jeg for syv-otte år siden en af mit livs mest elendige frokoster. Heldigvis er alt det fortid. Og så alligevel ikke helt.

Med mindre Folk bruger honningbier til at tilsmage deres saft, tror jeg ikke på den er blevet smagt til - overhovedet

Det første sekund studser man over det fine lokale. Millisekundet efter rammes man af en animalsk kakofoni. Er det brøleaber, sultne sæler, brunstige gnuer – hvad sker der?