Offentliggørelsen mandag af årets Oscar-nomineringer bekræftede den kritik, som man i de senere år har rettet mod prisuddelingen.
På nær Cynthia Erivo, der blev nomineret for sin rolle i »Harriet«, var samtlige nomineringer i kategorierne bedste mandlige og kvindelige hovedrolleindehaver og bedste mandlige og kvindelige birolleskuespiller hvide. Blandt de mange sorte og asiatiske skuespillere, som oscarakademiet overå som kandidater til en Oscar, var Lupita Nyong’o i Jordan Peeles »Us«, Jamie Foxx i filmen »Just Mercy« og Alfre Woodard i filmen »Clemency« samt alle de koreanske skuespillerne i Bong Joon-hos film »Parasite«, der i mange medier er blevet hyldet som noget nær verdens bedste film.