Forsker kritiserer Mette Bock: »Det er ikke den måde, man laver lovgivning på«

»En uskik,« kalder teaterforsker Stig Jarl det, når kulturminister Mette Bock (LA) i sit udspil til ny teaterstøtte plukker fire navngivne teatre ud og giver dem særbehandling. Blandt teatrene er der både glæde, skuffelse og forundring.

Aveny-T på Frederiksberg er håndplukket i kulturministerens nye udspil til et ekstra tilskud på tre mio. kroner årligt - pengene skal styrke teatrets indsats for unge. Her de medvirkende i forestillingen »SKAM«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

For teaterforsker Stig Jarl, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, er det, der især springer i øjnene ved kulturminister Mette Bocks (LA) nye scenekunstudspil, at det indeholder tilskud på sammenlagt 12 mio. kroner til fire specifikke, navngivne teatre.

»Det er en uskik, at en kulturminister udpeger nogle specifikke teatre, som man godt kan lide, og giver dem et særligt statstilskud. Det er meget mod den tradition, vi har haft omkring kulturlovgivning,« siger han.

»At pille tre egnsteatre ud og give dem en særlig situation - og et fjerde teater, som i høj grad er knyttet op på en enkelt person - den slags beslutninger hører hjemme i et armslængdeorgan som Statens Kunstfond. Jeg synes ikke, at der i en scenekunstlov skal nævnes et konkret navngivent teater, fordi det på et tidspunkt har en leder og et projekt, som ministeren forelsker sig i. Det er ikke den måde, man laver lovgivning på,« siger han.

»Kæmpe skulderklap«

Blandt teatrene selv og deres organisationer bliver udspillet mødt med både glæde og skuffelse.

»Jeg er superglad og stolt over den anerkendelse af vores projekt om at lave teater om og for unge - og at vi har holdt fast i, at det kan lade sig gøre at få unge i teatret igen,« siger Jon Stephensen, direktør på Aveny-T på Frederiksberg, der bl.a. har haft stor succes med at forvandle TV-serien »Skam« til teater.

Teatret får i ministerens udspil et ekstra årligt tilskud på tre mio. kroner - et gevaldigt skridt frem i forhold til det nuværende tilskud på 600.000 kroner årligt.

Joh Stephensen, direktør på Aveny-T, ser de tre mio. kroner i ministerens udspil som et vigtigt skridt mod at få samme vilkår som de øvrige store københavnske teatre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

»Det er et kæmpe skulderklap og et vigtigt skridt mod, at vi bliver ligestillet med de øvrige store teatre i København,« siger Jon Stephensen.

Også Søren Møller, direktør på Fredericia Teater, er en glad mand. Han får fremover sammen med to andre egnsteatre, Randers Teater og Vendsyssel Teater, sammenlagt ni mio. kroner årligt i ekstra tilskud.

»Jeg har længe talt om en mere fair fordeling af støttekronerne i forhold til aktivitet. Nu bliver vi bedre rustet til at kunne modstå, hvis en forestilling flopper. Og vi kan gå videre med vore internationale ambitioner. Så jeg er super glad,« siger han.

Men også lidt skuffet. For udspillet indeholder langt fra de grundlæggende ændringer i støttestrukturen, som Søren Møller har været en ivrig fortaler for.

»Jeg synes fortsat, at teaterloven trænger til et hovedeftersyn. Det har den gjort en del år. Den er bedaget i forhold til den virkelighed, den skal sætte rammen for,« siger han.

»Ministeren har ikke lyttet«

Mens andre glæder sig, er der både skuffelse og vrede i Det Københavnske Teatersamarbejde, KbhT, som står til nedlæggelse i ministerens udspil. Samarbejdet omfatter Folketeatret, Nørrebro Teater, Østerbro Teater og Betty Nansen Teatret.

Uffe Ellemann-Jensen, formand for folketeatret, er skuffet over kulturministerens beslutning om at nedlægge Det Københavnske Teatersamarbejde, KbhT. »Hun har ikke lyttet,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Jeg synes, det er noget underligt noget. Ministeren har haft teatrene til møde flere gange, og vi har enstemmigt sagt, at alle de bekymringer, der har været om KbhT, om at det skulle være dyrt og bureaukratisk, de findes ikke mere. KbhT er virkelig blevet strømlinet. Men hun har ikke lyttet til os,« siger Uffe Ellemann-Jensen, formand for bestyrelsen på Folketeatret, der er et af de fire teatre under KbhT.

»Forestillingen om, at man kan spare en masse penge ved at nedlægge KbhT holder ikke. Arbejdet skal jo stadig laves,« siger han.

»Så jeg kan kun forstå det som endnu et forsøg på at hive penge ud af hovedstaden og fordele dem ude i landet.«

Han afviser, at teatrene - som kulturministeren hævder - har en pæn egenkapital, som de kan bruge på at føre KbhT videre på frivillig basis, hvis de ønsker det.

»Vi har kun en beskeden reserve, hvis størrelse i øvrigt er aftalt med Kulturministeriet, til hvis en forestilling går rabundus,« siger han.

Jakob Højgård Jørgensen, formand for organisationen Dansk Teater, finder det også bekymrende, at kulturministeren ønsker at nedlægge Det Københavnske Teatersamarbejde.

»KbhT og de fire teatre i fællesskabet er de helt store tabere,« siger han.

»De mister 2,6 mio. kroner, og det er jo ikke, fordi opgaverne forsvinder. Og faktisk bliver de dobbelt hårdt ramt ved, at formidlingsordningen bliver beskåret. De er i forvejen nogle af dem, der sælger allerflest billetter, fordi kravet til egenindtjening er så højt.«

Reduktionen af formidlingsordningen, der giver tilskud til billetter solgt med rabat, vil desuden ramme især børne- og ungeområdet, fordi de skoler og daginstitutioner, der er en stor del af kundegrundlaget, i forvejen er økonomisk pressede, understreger Jakob Højgaard Jørgensen.

»Luk et teater i København«

Fra politisk hold lyder der ogås både ros og - især - kritik:

Dansk folkepartis Alex Ahrendtsen er godt tilfreds med forslaget om at lukke KbhT.

»Og det er godt, at Fredericia Teater får et løft, fordi det er et musicalteater. Så bliver det bliver mere sidestillet med Det Ny Teater,« siger han.

»Men det er skuffende, at egnsteatrene ikke generelt får et løft. Man har bare udvalgt nogle bestemte, som man godt kan lide, men der er ogås andre egnsteatre, som gør det godt,« siger han.

Alex Ahrendtsen, DFs kulturordfører, er skuffet over, at egnsteatrene ikke har fået et generelt løft. Det kunne bl.a. ske ved at lukke et teater i København, foreslår han.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Han savner også, at der er gjort noget ved refulsionsproblematikken.

»Oprindelig var egnsteatrene en 50-50 ordning, men er nu nede på kun at få godt en tredjedel refusion fra staten. Det er mærkeligt, at ministeren ikke har kigget på det,« siger han. »Hun tager heller ikke stilling til, om der er for mange teatre i København. Vi finder det oplagt at lukke et teater i København og bruge pengene på at styrke egnsteatrene generelt - og ikke bare nogle få.«

Hos Socialdemokratiet ser kulturordfører Mogens Jensen »mange gode takter« i udspillet, men også mindst én rigtig dårlig.

»Vi har selv foreslået at styrke nogle af egnsteatrene og hive dem op til, hvd jeg vil kalde regionalteatre, og vi har ogås selv peget på netop de tre teatre. Det er positivt, at minsiteren belønner dem for det vokseværk, de har haft,« siger han.

»Men jeg forstår ikke formålet med at nedlægge et velfungerende teatersamarbejde i København, som teatrene selv er glade for. Især fordi vi jo på andre områder opfoprdrer til samarbejde. KbhT er en paraply, der løser nogle fælles opgaver for teatrene, og organisationen har fundet et leje, som er fornuftigt. Jeg ser ingen grund til at ødelægge det.«

Når de politiske forhandlinger om reformen går i gang i næste uge, vil Mogens Jensen derfor prøve, om der kan findes andre måder at finansiere tiltagene i ministerens oplæg.

»Man kunne f.eks. se på, om nogle af pengene fra den nye udviklingspulje på 33 mio. kroner, som der endnu ikke er disponeret over, kan bruges til det,« siger han.