En eksklusiv kærlighed. Hvis vi altså er så privilegerede overhovedet at få lov til at opleve den.
»I vores kultur kalder vi det for meant to be, når en kærlighedsrelation mellem to mennesker genopstår, måske efter at de har været fra hinanden i mange år, men så mødes igen, og der stadig viser sig at være en helt særlig forankring,« siger Sarah Holst Kjær, der er ph.d. og docent i etnologi fra Stockholms Universitet.
Hun forsker i parforhold og hverdagsliv og er en af de få herhjemme, der har beskæftiget sig videnskabeligt med kærlighed og relationer.
»Der er noget, som ikke er gået væk. Noget, som trods mange års adskillelse fortsat kan opleves som sandt og ægte med en vitalitet, der ikke er forsvundet i løbet af de år, der er gået. Det er en eksklusiv kærlighed, hvor der ofte indfinder sig en ro i den modne og genfundne relation.«
Sarah Holst Kjær definerer det som en idealform, vi længes efter. Hvor vi bliver accepteret fuldt ud som det menneske, vi er, inklusiv fejl og mangler.
»Den form for relation er ofte karakteriseret ved, at man ikke føler sig omklamret, som mange par ellers gør. Her er der tale om det stik modsatte med en oplevelse af at være en naturlig forlængelse af hinanden. En samhørighed, men hvor man endelig føler sig fri i en forpligtende relation, som ellers er kærlighedens utopi.«
Hvordan kan man vide, at der er tale om ægte kærlighed i en moden alder, og hvad er ægte kærlighed, hvis vi skal ud over selve klicheen?
»Ægte kærlighed i en relation er altid gensidig. Man kan ikke give kærligheden nye farver, hvis ikke der er en længsel fra begge sider, for så er det ikke en kærlighedsrelation,« fastslår hun.
»Man taler om, at man kan reparere sit hjertes undergang og endelig finde tilbage til det sande og det gode, som engang blev forhindret af nogle ydre omstændigheder. Men det kræver, at der en længsel fra begges side.«
Derfor er det ikke ulykkelig kærlighed
Ifølge Sarah Holst Kjær er den genfundne kærlighed typisk blevet afbrudt af nogle ydre omstændigheder, da parret havde en relation første gang.
»Måske passede vores familier ikke sammen. Der kan også være sociale vilkår som betød, at forholdet måtte afbrydes, eller noget helt tredje. Men på trods af alle de ydre omstændigheder har der stadig været kog i relationen, selv mange år efter afbrydelsen. Derfor kan man heller ikke tale om ulykkelig kærlighed, når parret i sin tid måtte afbryde relationen af forskellige grunde.
Man kan have været ulykkelig over at have mistet hinanden, men det er ikke ulykkelig kærlighed, for man vil jo hinanden. Man er ikke tom over for hinanden, når man mødes senere i livet og retablerer relationen, hvor der vil være en følelse af, at man trygt kan overgive sig og hengive sig til den anden med en naturlig accept,« siger Sarah Holst Kjær.
Hun forklarer, at man typisk vil føle sig fri af alle former for krav og forventninger fra den anden og i stedet være mere spontan og umiddelbar.
»Ofte vil man i den type relation gå ind i forholdet med en slags klarsyn vel vidende, at den anden selvfølgelig har nogle dårlige vaner. Det har man også selv. Men som det modne menneske, man er blevet og med alle sine erfaringer, accepterer man ubetinget de mindre gunstige sider hos den anden som en del af det menneskes personlighed.
I virkeligheden er det den perfekte kombination af individets skabertrang. To mennesker, der hver for sig har haft tid til at udvikle sig og skabe et liv, og som nu kan optimeres yderligere ved at samle de kirsebær op, som kan være tabt undervejs i livet, eksempelvis i en genfunden kærlighed.«
Ifølge Sarah Holst Kjær elsker vi nemlig at optimere, og hun beskriver det som individualismens status, at vi er drevet af perfektion og behovet for optimering.
»Der er stadig mange, der er overbeviste om, at vi kan påvirke vores egen skæbne, og der jo et skæbneelement i det her. Vi har mange forskellige livsfaser, og vi forventes i hver livsfase at være aktive og optimere på vores skæbne. Der er aldrig noget, der er helt godt nok. Og så håber vi, at hvis vi i det mindste får vores livs kærlighed, er der da noget, der har været godt nok.«
Sarah Holst Kjær nævner den britiske tronfølger, prins Charles og hans kone, Camilla, hertuginde af Cornwall, som et eksempel på et par, »der fik hinanden til sidst«.
»De er måske ikke umiddelbart et perfekt ideal, hvis vi nu skal se det smukke og guddommelige i nogle udvalgte par. Men de har været hinandens livsvidner i nogle meget vigtige perioder og har formentlig kunnet give hinanden rigtig meget tid, så relationen har sat sig dybt.«
Den frustrerende »pligtrelation«
Sarah Holst Kjær peger på, at vi som unge skal og vil alting, når vi indgår i en parrelation.
»På mange måder bliver det også en kontrakt med hinanden om at dele forældreskab, om at dele huslån og om alverdens praktikaliteter. Men hvis man mødes med en gammel kærlighed mange år senere, er der ikke længere en kontrakt på samme måde, for på det tidspunkt ved man, at relationen er den rigtige.«
I modsætning til det modne par, der har genfundet kærligheden, ender vi som yngre langt oftere i, hvad Sarah Holst Kjær beskriver som en »pligtrelation« til stor frustration for mange. Relationer, hvor vi har besluttet, at nu er det nu!
»Man kan let komme til at forhaste sig i sit valg af partner: ‘Jeg vil ikke være single resten af mit liv, og nu er jeg også blevet 32 år, og hvis jeg skal have børn, så …' Eller: 'Min familie kigger mærkeligt på mig, hver gang jeg igen kommer til familiemiddag uden en kæreste. Måske er jeg selv ved at blive mærkelig?‘
Det kan opleves som en kæmpe frustration, og når man så på et tidspunkt indgår i en pligtrelation, er det svært at forstå, hvorfor man ikke kan forstå hinanden. Man lever synkront, men vil hele tiden noget forskelligt på forskellige tidspunkter. Hele parterapien er jo næret af det. Af relationer, hvor tomheden og afstanden mellem to mennesker er blevet etableret, og kommunikationen for længst er stoppet.
Her at ordet forstå meget centralt. Og når man ikke forstår hinanden, skyldes det ofte, at man ikke vil acceptere, at den anden er anderledes end mig. Stik modsat to modne mennesker, der måske efter flere år genfinder kærligheden.«
