Da den 50-årige satiriker Anna Neye i 2017 udgav bogen »Emma Gad for hvide,« troede hun, at et af de bedste våben mod racisme og forskelsbehandling på baggrund af hudfarve var satire og humor. Så kunne den ubehagelige, uskønne virkelighed nemmere glide ned hos de hvide danskere, som hun henvendte bogen til. De skulle lære, hvordan hvide mennesker gennem historien har set på ikkehvide mennesker. En historie, der gemmer på fortællinger om Danmark som kolonimagt, om ordet »neger« og børnelitteratur med forskruerede skildringer af brune mennesker.
Men nu har hun ændret mening. Bogen skulle ikke have været sjov. Tværtom.
Del:
