For kort tid siden tikkede en mail ind fra Bent Fabricius-Bjerre: »Han sagde, jeg bare skulle ringe. Men jeg nåede det aldrig«

Bent Fabricius-Bjerre var en af den moderne danske musikbranches founding fathers. Det mener Danni Travn, som i 2014 udgav en biografi om Bent Fabricius-Bjerre. Her fortæller han om den nu afdøde danske komponist, pianist og ikke mindst forretningsmand. »Han gav sig aldrig hen til nostalgi. Han var aldrig bitter over, at tiderne ændrer sig,« fortæller han.

For nylig sendte Bent Fabricius-Bjerre en e-mail til Danni Travn, der for seks år siden skrev en biografi om den nu afdøde danske komponist. Fabricius-Bjerre havde netop genlæst biografien og ville gerne fortælle Danni Travn, at han syntes, den var blevet »vellykket«. Bent Fabricius-Bjerre udtrykte også ønske om at få biografien udtgivet på ny, når den 95-årige komponist, »ikke er her mere«.

»Men jeg tænkte ikke videre over det,« fortæller Danni Travn.