For et år siden roste mandeforskeren Hjulmands tårer. Nu synes han, Hjulmand hellere skulle se indad

Sidste år fik Kasper Hjulmand mandeforsker Kenneth Reinicke til at håbe på en ny tid for sporten. Men sidste år er længe siden.

Roserne stod i kø til landstræner Kasper Hjulmand under sidste års dramatiske EM i fodbold.

Kvinder – og sikkert også mænd – erklærede deres kærlighed til Hjulmand, direktør Louise Stenbjerre skrev i Berlingske, at hans ledelsesstil skulle være pensum på lederkurser, og to mandeforskere bifaldt de tårer, som måske kunne bane vejen for et mere følsomt mandeideal i sporten.