Mandeforskere om Kasper Hjulmand: »At græde offentligt er nemmere for ham end mænd i mange andre positioner«

Autoritet, overblik og vigtige beslutninger. Sådan kan man beskrive funktionen som landstræner for Danmarks herrefodboldlandshold. Under EM-slutrunden har Kasper Hjulmand kombineret den funktion med sårbarhed og store følelser. To mandeforskere forklarer, hvordan det har gjort ham populær.

»Det er svært at vide, om den her kontakt med de dybe følelser og at vise dem så frit er en ny måde at være topidrætsudøver på. Det bliver spændende at se senere, om det har sat en bølge i gang for fremtidige sportskonkurrencer,« siger Kenneth Reinicke, der er mandeforsker fra RUC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Nu begynder jeg at hyle igen.«

Sådan lød det fra landstræner Kasper Hjulmand, da landsholdet vendte hjem til Danmark efter onsdagens nederlag i EM-semifinalen til England. Og det er ikke første gang, de store følelser er kommet til overfladen hos landstræneren. Han har flere gange under slutrunden blinket med de blanke øjne og ledt efter ordene i et berørt stemmeleje.

Slutrunden har været præget af store følelser: Da Christian Eriksen faldt om, udløste det et chok og sammenhold, der har siddet i både spillere og befolkning. Men hvordan møder den traditionelle og maskuline kamp for sejr, denne følsomhed og sårbarhed? Det har Berlingske snakket med to mandeforskere om.

2021 betyder mangfoldig mandighed (for nogen)

22 mænd i kamp. Hvilken halvdel kan vinde over den anden – hvem er bedst? Sådan opsummerer chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, fodboldens disciplin, som han kalder traditionel maskulin.

Men i år har der under EM-slutrunden været brudt med de traditionelle rammer af maskulinitet, beskriver han.

»De sædvanlige tilladte følelser i fodbold er vrede og sejrsrus. Denne gang spiller medfølelse og sorg også en hovedrolle. Mange er blevet fascinerede af Kasper Hjulmand, og mange kvinder er åbenbart også blevet glade for ham. Det er også sket via hans sårbarhed.«

Sårbarheden, der er kommet til udtryk gennem blandt andet tårer, har ikke kostet landstrænerens autoritet eller tilliden til ham fra fans, har psykologen bemærket. Tværtimod.

»Kasper Hjulmand mister ikke noget som træner ved at udvise så mange følelser. Snarere er han blevet bakket enormt op, og han har stadig sin autoritet – den bliver måske ovenikøbet større, fordi han viser, at han kan rumme begge dele.«

At sårbarheden ikke har haft negative konsekvenser for landstræneren, er resultatet af flere ting, forklarer eksperten. Herunder den moderne udvikling af dét at være mand. Maskuliniteten er blevet mere mangfoldig, og man kan i 2021  være den store og stærke mand og samtidig være blød og emotionel, beskriver Svend Aage Madsen.

»Mænd har tit tænkt, at det er et nulsumsspil. At hvis du bliver lidt omsorgsfuld eller følsom, går der noget af din maskulinitet. Men i dag er forståelsen, at du lægger noget til, du trækker ikke noget fra. Man tænker jo heller ikke, at kvinder automatisk blev dumme psykopater, fordi de kom på arbejdsmarkedet. De kunne stadigvæk godt være gode mødre og venner.«

At den »bløde« Kasper Hjulmand er populær, skyldes også at hans mere utraditionelle udtryk for følelser er blevet kombineret med en traditionel success i kampene, understreger eksperten.

»Havde han været en elendig træner, og var det gået af helvedes til i kampene, tror jeg det havde været anderledes. Så kunne man forestille sig en situation, hvor han fik at vide, at han er alt for blødsøden. Men så længe det er koblet til succes, som det er i øjeblikket, er der mange, der lærer meget af det.«

For det har stor betydning, når mænd kan identificere sig med »forbilleder med følelser«, uddyber chefpsykologen.

»Der er lang vej, for Kasper Hjulmand har så meget positivt på kontoen, så at græde offentligt er nemmere for ham end mænd i mange andre positioner. Mandekulturen en del steder ville medføre, at man ville blive grint af (hvis man viste følelser som Kasper Hjulmand, red). Det skal man ikke glemme. Men han bliver en ambassadør for at gøre det, når alle går op i – og ser – fodbold«, siger han.

En blød og helstøbt mand

Jargonen i omklædningsrummet og blandt tilskuerne. Homofobien, der har været et tilbagevendende og stort problem. Det er ifølge Kenneth Reinicke eksempler på, hvordan fodboldverdenen er udpræget orienteret mod det maskuline. Han er dansk lektor i mandeforskning. Og det har under denne EM-slutrunde slået ham, hvordan der har været åbnet for en »mere mangfoldig sammensætning af følelser og tanker« i det ellers traditionelle mandeunivers.

»Det har været et helt specielt forløb med den ekstremt forfærdelige situation med Christian Eriksen. Den hændelse har været en legitimering af sårbare udtryksformer. Det har samlet et kollektivt fællesskab, der har handlet om mere end konkurrencen, og forstærket tilbøjeligheden til at vise følelser. Det ser man også gennem Kasper Hjulmand. Han har fremstået med en aura af blød og helstøbt mand.«

Men Kasper Hjulmand skal ifølge mandeforskeren ikke alene have anerkendelsen for, at EM i år har rummet de store følelser. Han mener også, det skal forklares med den nye epoke, vi befinder os i: En ny tid, hvor mænd ikke længere skal leve op til samme firkantede maskulinitetsdyder.

»Hvis ikke det med Christian Eriksen var sket, tror jeg ikke legitimiteten omkring følelser havde været der. Det har ikke kun givet landstræneren mere rum til følelser, men også spillerne har fået lov til at fremstå som andet end hårde tatoverede vikinger.«

For Kenneth Reinicke mener ikke, man skal være naiv og tro, at alt nu er forandret. Han tvivler på, at rummeligheden overfor tårer og nye traditioner i fodbold, er udvidet for altid.

»Når vi får mere traditionelle sportsforløb, end dette har været, vil det ikke være det samme, tror jeg. Forløbet med Christian Eriksen triggede noget helt specielt.«

For man skal ifølge forskeren huske på, at der findes mange henseender, hvor udtryk af følelser i Kasper Hjulmand-stilen stadig vil blive set på som umaskulint. Man ser sjældent mandlige politikere eller erhvervsledere gøre det samme, siger forskeren. I mange positioner vil der fortsat være krav om følelsesmæssig kontrol.

»Det er svært at vide, om den her kontakt med de dybe følelser og at vise dem så frit er en ny måde at være topidrætsudøver på. Det bliver spændende at se senere, om det har sat en bølge i gang for fremtidige sportskonkurrencer.«