Filmanmeldelse: To kødhoveder på eventyr i Afrika

»Congo« prøver at komme ind under huden på to norske soldaters fatale afrikanske eventyr, der endte med fængsling i årevis. Måske dræbte de deres chauffør, eller også var de bare for dumsmarte.

Aksel Hennie og Tobias Santelmann i spændingsfilmen »Congo«, der har været debatteret heftigt i Norge. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Der er et farligt sted, som konstant ændrer sig, hvor alt kan ske og ofte gør det. Hvor man ikke har regler at holde sig til, men må satse alt og se, om man slipper fra det.

Nej, hér menes hverken Afrika eller Congo, men krydsfeltet mellem fiktion og dokumentar. Hvad kan man tillade sig? Hvor går grænsen? Og hvordan får man en god historie ud af to mænd, der i andre film ville være bifigurer? I Norge har »Congo« skabt debat, fordi den bygger på virkelige begivenheder, der stadig er omgærdet af en vis usikkerhed.

Som film betragtet lykkes det i lange træk at fastholde interessen for de selverklærede »kødhoveder« Joshua French (Aksel Hennie) og Tjostolv Moland (Tobias Santelmann). Venner siden soldatertiden, sammen i Afrika på et eventyr, der ryger helt af sporet. På en farefuld og forbudt »sikkerhedsmission« bliver deres chauffør skudt. Men af hvem? De to blev idømt dødsstraf og kom i congolesisk fængsel i 2009.

Historien begynder først kronologisk, men efterhånden som vanviddet så småt begynder at pible frem hos den ene af de to, udfoldes begivenhederne kalejdoskopisk. Nøglescener bliver genbesøgt og genfortalt, til vi ikke kan være sikre på, hvad vi skal tro på. Eller på, hvad hovedpersonen, Joshua French, selv tror. Ofre for et komplot eller for eget overmod?

Mørkets hjerte og røv

Som sådan er filmen udmærket. Smuk fotografering, godt skuespil og en spænding, der forløses og strammer til. Men »Congo« lider mere end en smule under, at det er rigtige menneskeskæbner, og at de to mænd bare ikke er særlig interessante, uanset hvad de har gjort eller ej. Den ene, Tjostolv, skal fremstå som »hjernen« bag den fejlslagne operation, være den karismatiske og gådefulde. Han virker mere som et gedigent røvhul, der gradvis bliver mere psykotisk. Den anden, Joshua, er den mere empatiske, filosofiske type, eller blot en slap medløber, der ikke kan sige fra over for vennen. En mand uden indhold, der finder en slags mening i fængslet.

Grebet med at ryste scenerne og vise dem på ny er både elementært spændende og en anelse søvndyssende. Det billige amerikanske trick med aha-oplevelsen, der sætter det hele på plads, får vi ikke, men trækkes gennem fortællingens mørke flodvand. De sorte skuespillere er gode, men får ikke plads. Det er hvid mands linse, vi ser igennem. Afrika er stadig det mørke andet, som (h)vi(de) ikke kan forstå. Men om det er filmen eller Kødhoved 1 eller 2, der ikke forstår det, er svært at sige.

Congo

Instruktion: Marius Holst. Med: Aksel Hennie, Tobias Santelmann, Ine F. Jansen m.fl.