Fem stjerner: Uomgængelig udstilling i Kunsthal Charlottenborg åbner dørene til afstandens og sorgens verden

Dansk-koreanske Jane Jin Kaisens udstilling, »Community of Parting«, er en stor og gribende oplevelse.

Dansk-koreanske Jane Jin Kaisen snurrer rundt med sit kamera og sig selv i sit helt eget ritual i installationen »Community of Parting«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Videostill, Jane Jin Kaisen

Kunstlivet er i gang igen efter corona-lockdown, og det samme er centrum af København. Altså er der dobbelt grund til at smutte forbi Kunsthal Charlottenborg og dykke ned i Jane Jin Kaisens store udstilling i Kunsthallens sydfløj.

Jane Jin Kaisen arbejder mest med video og foto, så udstillingen foregår i halvmørke. Fra udstillingsbygningens store repos på førstesalen træder man gennem en lyssluse og direkte ind i Kaisens overvældende videoværk, »Community of Parting«.

Kunstneren blev født på øen Jeju i Sydkorea i 1980 og adopteret af danske forældre. Hun fik kontakt til sin koreanske familie i 2001, og hele hendes værk, som det præsenteres på Charlottenborg, kredser på forskellige måder om denne dobbelthed: Omkring fravær, afsked, tilhørsforhold, forbindelser, ensomhed og grænser mellem verdener.

Øen Jeju ligger cirka 70 kilometer fra det koreanske fastlands sydligste kyst. Jeju har en lang tradition for shamanisme, og det centrale spor i »Community of Parting« er en timelang montage, der mest af alt følger shamanen Koh Soon Ahn og hendes praksis.

Montagen, der blander nye optagelser fra Jeju med arkivmateriale og reportage fra Nordkorea, Kina og den demilitariserede zone mellem syd og nord, fortæller også den gamle koreanske myte om prinsesse Bari, der bliver forladt af sine forældre som spæd, men ender med at drage til underverdenen for at finde urter, der kan frelse samme forældres liv.

Prinsesse Bari bliver til shamanernes gudinde, en mediator mellem de levende og døde, og Kaisen bruger myten som en nøgle til projektets grundfortælling om afstand og tab og om den forbindelse mellem verdener som shamanen – og kunsten måske? – kan skabe.

Den nødvendige tid

Installationen »Community of Parting« repræsenterede Sydkorea ved sidste års kunstbiennale i Venedig, og den består ud over den beskrevne montage af meget stemningsfulde videobilleder af vand og af kunstneren selv i rotation med håndholdt kamera - næsten som et ritual i sig selv.

Alt for meget af nutidens videobaserede kunst har den udfordring, at de færreste mennesker rent faktisk ser hele værket. Man står et par minutter og prøver at orientere sig i de levende billeder og går så videre til næste levende billede.

Det ville dog være en stor fejl at skynde sig forbi »Community of Parting«. Man skal tværtimod tage sig tid til at se hele filmen, der vises i et behageligt mørkelagt rum, og som både billed- og lydmæssigt er en suggestiv, fængslende oplevelse.

De mættede, knivskarpe HD-videobilleder af Shaman Koh, de mange filmklip og optagelser fra den koreanske diaspora i steder så mærkelige som Kasakhstan, USA, Japan og Tyskland, lydene, stemmerne, shamanens messen, digte og fortællinger samler sig til et indtryk, der farver hele resten udstillingen, som derefter opleves som facetter af samme værk.

»Man bliver suget ind i ritualets rytme og sidder fuldstændig åndeløs, da shaman Koh får »kontakt« med Kaisens bedsteforældre og i trance overbringer hende beskeder fra det hinsides.«


Ritualets rytme

Man bliver suget ind i ritualets rytme og sidder fuldstændig åndeløs, da shaman Koh får »kontakt« med Kaisens bedsteforældre og i trance overbringer hende beskeder fra det hinsides. Hvad enten man nu er til den slags ting eller ej, bliver installationens totalitet en meditation over den menneskelige tilstand og sjælens ubodelige ensomhed. En meget smuk og på alle måder grænseoverskridende oplevelse.

Udstillingens øvrige projekter drejer sig hver især om nogle af de temaer, »Community of Parting« anslår. Et projekt om den udslukte vulkan på grænsen mellem Kina og Nordkorea, reportage og objekter fra en rejse til Nordkorea, minerydning ved grænsen mellem de to stater, erindring og reportage fra Jeju-massakren i 1948, hvor højreorienterede grupper under den amerikanske militærregerings beskyttelse myrdede løs blandt øens civilbefolkning som hævn for et venstreorienteret oprør, beretninger om sexslaveri og fortællinger om adoption. Alle disse mange værker kredser om tab, fravær og afstand, men også om heling og om at overvinde fortiden.

Jane Jin Kaisen er blandt mange andre steder uddannet på Kunstakademiet i København, og hun arbejder som mange af nutidens kunstnere med både film, foto og performance i en praksis, man kan kalde undersøgelser snarere end værker.

Hendes film søger ikke det poserende »kunstneriske«, men anvender i stedet greb, der ligger tættere på det dokumentariske. Denne udviskning af kunstnerpersonen er naturligvis dobbelt, for gennem alle reportagerne er der samtidig en klar fælles tråd, der hæver de enkelte værker og hele den fornemme udstilling langt op over det etnisk eller geografisk specifikke.

De mange historier om afkobling og fravær bliver til et stærkt menneskeligt udsagn, og hele oplevelsen i Kunsthal Charlottenborg hører til øjeblikkets uomgængelige udstillinger.

»Community of Parting« beskriver blandt andet de shamanistiske ritualer på den sydkoreanske ø Jeju. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vide.