En dansk krimiserie, der skiller sig ud fra mængden: En original idé gør »Forhøret« spændende
Ulrich Thomsens fascinerende ansigt er omdrejningspunktet i den mørke og fortættede streamingserie »Forhøret« på Viaplay.

Ulrich Thomsens fascinerende ansigt er omdrejningspunktet i den mørke og fortættede streamingserie »Forhøret« på Viaplay.

Der er flere ting, der er interessante ved Viaplays nye serie »Forhøret«. Instruktøren Christoffer Boe og manuskriptforfatteren Jakob Weis har lagt en snedig plan, der er med til at gøre »Forhøret« til et lidt anderledes tilbud. Det vender vi tilabge til.
Det er jo ikke, fordi vi ligefrem mangler nordiske krimiserier fra det begsorte Skandinavien, hvor tunge skyer hænger over tage og bladløse træer, og hvor mere eller mindre dysfunktionelle politikfolk opklarer perverse og makabert udpenslede mord. Man behøver bare køre med remoten gennem streamingstjenesternes triste ophørsudsalg, hvis udbud minder om trådkurve fyldt med gamle VHS-film fra en provinsbys hovedstrøg.